3XN’s Museum of Liverpool, som åbner den 19. juli er mere end en bygning, mere end et museum – det et samlingspunkt for borgere og besøgende
12-07-2011
Liverpools nye bymuseum, som åbner 19. juli, handler ikke blot om at fortælle historien om en storslået havneby, eller om hjembyen for the Beatles. Det handler også om at skabe et indbydende mødested, som samler byens borgere og besøgende. Det sociale element gør det til noget andet, end en bygning, og mere end et museum, hvis man spørger arkitekten, Kim Herforth Nielsen.
Museum of Liverpool er det største nationale museum opført i England i over hundrede år, og ligger på et UNESCO World Heritage Site ved siden af Liverpools tre mest berømte bygninger, de såkaldte ”Three Graces”. Med dette i baghovedet var grundlægger og kreativ direktør i 3XN, Kim Herforth Nielsen, ikke i tvivl om udfordringens størrelse, da tegnestuen vandt projektet:
- Dette er et af de største og vigtigste projekter i 3XN’s 25-års historie. Og museets design er resultat af en meget grundig proces, hvor det var vores hovedprioritet at lytte til byens borgere, lære os byens historie, og forstå potentialet i det historiske sted, som museet skulle opføres på, siger Kim Herforth Nielsen.
Resultatet er et byggeri, som gennem sin flade struktur indgår i en respektfuld dialog med havnepromenadens høje historiske bygninger. På samme tid udgør det et nutidigt og attraktivt byrum, hvor der tidligere lå en øde parkeringsplads.
Formen leder tankerne hen på de handelsskibe, som engang dominerede havnen, og facadens reliefmønster fremstår som en nyfortolkning af udsmykningen på 1900-talsbygningerne ”The Three Graces”. Museets enorme gavlvinduer åbner op mod byen og havet, og trækker dermed byen og historien indenfor, samtidig med, at den lader nysgerrige kigge ind.
”fortsætter…”
Museet ligger ved floden Mersey i Liverpools centrum, og fungerer som et oplagt mødested, i det museet udgår forbindelsesleddet mellem havnepromenaden og den gamle dok, som i dag huser restauranter, museer og butikker.
Arealet omkring museet tilbyder siddepladser med udsigt til floden og bylivet og samler allerede nu Liverpools borgere omkring museet. Inde i museet lægger det centrale atrium, med den skulpturelt svungne trappe til gallerier, op til mange sociale anvendelsesmuligheder.
- Dette museum binder byen sammen på flere plan. Både fysisk, socialt og arkitektonisk. Når jeg kalder det en struktur frem for en bygning, lægger jeg vægt på alle de samlende elementer, som museet indeholder - både i konkret og overført betydning. Denne idé har været central fra starten, og det glæder mig at se, at den fremstår meget fuldendt i det endelige byggeri, forklarer Kim Herforth Nielsen.
En storslået tilføjelse til Liverpool
Dr. David Fleming. direktør for Liverpools Nationale Museer, er begejstret for 3XN’s design og glæder sig til at byde besøgende velkommen til museet:
- Vi valgte 3XN til at designe vores museum og de levede op til vores krav (…). Det endelige museum er en storslået tilføjelse til Liverpools bybillede. Jeg kan næsten ikke vente med at åbne dørene op og vise vores nye museum frem for besøgende, og opfordre dem til at opleve vores fantastiske by.
Fakta om Museum of Liverpool:
Arkitekt: 3XN
Adresse: Mann Island, Liverpool, United Kingdom
Bygherre: National Museums Liverpool
Størrelse: 13.000 kvm
Ingeniør: Buro Happold
tøtte
Køb VVS online - Fri fragt ved køb over Kr. 599,-
Danmarks største udbyder af entreprenørmateriel, teleskoplæssere og kraner
Tilbyder ByggepladsService og HåndværkerRengøring
Betonelementløsninger – well-built for well-being!
Salg og montering •••• Siden 1997 | Prisgaranti
Individuelle trætrapper siden 1972. Smukt og funktionelt dansk design.
Fra Typehus til Drømme Villa
Udlejning af containere til opbevaring og flytning
Alt i løftegrej, løfteudstyr, kraner, faldsikring mm.
Vinduer, døre, trapper og kviste
Renoveringen af den almene boligbebyggelse Højstrupparken i Odense løber med Renoverprisen, mens Specialprisen går til Helnæs Mølle – en transformation fra funktionstømt mølle til levende samlingspunkt
Certificerede brandrådgivere kan ikke klage over kommuners afgørelser i sager på det fagområde, som de er certificeret til
Folketinget har vedtaget en ny lovgivning, der fjerner væsentlige forhindringer for kommuner og regioner, der vil etablere solceller på offentlige bygninger.
Folketinget vedtog fredag den overenskomstbaserede beløbsordning for udenlandsk arbejdskraft, også kaldet ”certificeringsordningen”. Krifa advarer om, at ordningen træder demokratiske rettigheder under fode