Banen er snart fri af vandmasserne efter skybruddet, og der er fuld kraft på udbedring af følgefejl
05-07-2011
Banedanmark har med hjælp fra Beredskabsstyrelsen siden i går morges arbejdet på højtryk for at få vandmasser væk fra de ramte områder på jernbanen rundt om i det centrale København, og banen kan snart meldes helt fri for vand.
I takt med at vandet kommer væk, og Banedanmark kan teste signaler, sporskifter, kørestrømsanlæg mv., viser der sig følgefejl efter de store vandmasser – og alle kræfter sættes ind for at løse disse, så trafikken kan vende tilbage til normal hurtigst muligt.
Vandet er snart væk alle steder
- Vi er tæt på at have fået fjernet vandet alle steder på banen. Det sidste sted, vi arbejder lige nu, er i tunnelen ved Svanemøllen, der i går stod fuldstændig under vand. Her forventer vi at være klar inden for de næste par timer, oplyser områdechef i Banedanmark Søren Boysen og fortsætter:
- Vi har også fået Ringbanen fri for vandet, og lige nu er vi i gang med at gennemkøre banen og finde samt udbedre de følgefejl, som vandmasserne har givet på vores anlæg.
En af de følgefejl, der særligt generede trafikken mandag, var fejl i centralsikringen på Østerport station.
- Under skybruddet kom der også vand i vores relæhytte ved Østerport station. Det fik vi fjernet søndag, men vandet har gjort skade på vores centralsikring, der er med til at sikre, at sporskifter og signaler sættes korrekt. Det arbejder vi på højtryk for at løse. Det skal være løst, for at vi kan afvikle trafikken gennem Østerport station fuldt forsvarligt – og vi går aldrig på kompromis med sikkerheden på banen, fortæller Søren Boysen.
Jordskred ved Nordhavn
Så snart fejlen i centralsikringsanlægget på Østerport er udbedret, vil også trafikken på Kystbanen mellem Hovedbanegården og Hellerup blive genoptaget, men pga. af jordskreddet ved Nordhavn station vil det være nødvendigt at køre enkeltsporsdrift på Kystbanen mellem Hellerup og Østerport ugen ud.
- Det er et omfattende jordskred over 100 meter, og lige nu er vi er ved at grave det sidste ud og få en fuld vurdering af, hvor meget skrænten har sat sig. Sideløbende hermed kører vi nu stabilgrus ind og begynder at forberede selve opbygningen af skrænten, oplyser Søren Boysen.
Det voldsomme skybrud forårsagede også oversvømmelse, kortslutning og brand i Banedanmarks it-systemer natten til søndag, og som følge heraf var der i går sorte skærme og afgangsskilte på perroner og stationer, ligesom det ikke var muligt at foretage udkald via højtalere.
- Alle vores systemer er tilbage i drift, så passagerne også kunne få aktuel trafikinformation her til morgen. Rundt om på stationerne kan der desværre fortsat opleves sporadiske udfald på skærme og højtalere. Vi arbejder på højtryk for at sikre, at trafikinformationen igen bliver 100 pct. stabil, oplyser it-chef i Banedanmark
Kenneth Lau Rentius.
tøtte
Nedbrydning miljøsanering diamantskæring/boring
Tilbyder ByggepladsService og HåndværkerRengøring
Salg og montering •••• Siden 1997 | Prisgaranti
Køb VVS online - Fri fragt ved køb over Kr. 599,-
Udlejning af containere til opbevaring og flytning
Stærkt sortiment til tætning, dæmpning og beskyttelse
Lad os gøre det sammen
Individuelle trætrapper siden 1972. Smukt og funktionelt dansk design.
Beskytter effektivt mod svamp, skimmel & insekter
Læs september 2026 udgaven her
Virksomheder, der udfører huseftersyn skal autoriseres. Det kommer til at koste cirka 25.000 kroner i etableringsomkostninger
Sammen med Byggeriets Samfundsansvar har Enemærke & Petersen samlet en række af aktører i byggebranchen til et seminar med faglige oplæg og diskussioner om social beskæftigelse
Anlægget kommer til at supplere borgernes sortering i Københavns, Frederiksberg og Tårnby Kommune. Bag byggeriet af det nye anlæg står Pihlkonsortiet bestående af Pihl & Søn som totalentreprenør og LM Byg som råhusentreprenør
Med en bevilling på 25 millioner kroner fra Realdania er vejen lagt for et strategisk samarbejde med Guldborgsund Kommune om Nordøstfalsters fremtidige udvikling