UgensErhverv.dk

Op og ned for praktikpladser

Store regionale forskelle på antallet af praktikpladser

30-06-2011

Der er store udsving i antallet af nyoprettede praktikpladser i bygge- og anlægsbranchen. Midtjylland topper med 19 pct. flere praktikpladser, mens der i region Sjælland har været et fald på 7,5 pct.

De seneste opgørelser af antallet af nyoprettede praktikpladser på landsplan viser en beskeden stigning på 2,8 pct. for bygge- og anlægsbranchen, mens erhvervsuddannelserne samlet set er gået tilbage med 8,2 pct..

- Det er glædeligt, at bygge - og anlægsbranchen fortsat formår at oprette praktikpladser til de unge - også selvom stigningen på landsplan måske ikke er helt så stor, som man kunne ønske sig, siger Louise Pihl, afdelingschef i Dansk Byggeri, som hæfter sig ved, at der er store regionale forskelle i antallet af nyoprettede praktikpladser.

I Region Midtjylland er der oprettet 19 pct. flere praktikpladser i bygge- og anlægsbranchen i forhold til samme periode sidste år, og også i Nordjylland er der en stigning. Til gengæld ser det trist ud i Region Sjælland, hvor antallet af praktikpladser er faldet med 7,5 pct.

- Jeg glæder mig meget over de flotte tal i Nordjylland og især i Region Midtjylland, hvor vores branche ligger langt foran de øvrige erhvervsuddannelser, siger Louise Pihl.
Flere kommuner har indført sociale klausuler, som tvinger virksomhederne til at tage lærlinge, i et forsøg på at imødegå manglen på praktikpladser.

Men Louise Pihl afviser, at sådanne klausuler er vejen frem.

- Der kommer ikke noget godt ud af at tvinge virksomhederne til at tage lærlinge. Virksomhederne ved udmærket, at de har et stort ansvar for at være med til at uddanne den næste generation af håndværkere. Og når der er arbejde nok til virksomhederne, ansætter de også flere lærlinge, siger hun.

tøtte


Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Bureaukrater skal vurdere om virksomheder

Bureaukrater skal vurdere om virksomheder

Virksomheder, der udfører huseftersyn skal autoriseres. Det kommer til at koste cirka 25.000 kroner i etableringsomkostninger

Byggeriet i unik position til at påtage sig socialt ansvar

Byggeriet i unik position til at påtage sig socialt ansvar

Sammen med Byggeriets Samfundsansvar har Enemærke & Petersen samlet en række af aktører i byggebranchen til et seminar med faglige oplæg og diskussioner om social beskæftigelse

Danmarks første sorteringsanlæg til restaffald sættes i sving i Hovedstaden

Danmarks første sorteringsanlæg til restaffald sættes i sving i Hovedstaden

Anlægget kommer til at supplere borgernes sortering i Københavns, Frederiksberg og Tårnby Kommune. Bag byggeriet af det nye anlæg står Pihlkonsortiet bestående af Pihl & Søn som totalentreprenør og LM Byg som råhusentreprenør

Stort potentiale på Falster skal forløses med kunst- og kulturprojekt

Stort potentiale på Falster skal forløses med kunst- og kulturprojekt

Med en bevilling på 25 millioner kroner fra Realdania er vejen lagt for et strategisk samarbejde med Guldborgsund Kommune om Nordøstfalsters fremtidige udvikling