UgensErhverv.dk

Lejeloven er et minefelt for udlejerne

Lejeloven er et uoverskueligt minefelt for nye udlejere, mener Ejdomsforeningen Danmark

30-06-2011

Antallet af udlejede ejerlejligheder er næsten fordoblet siden 2000. Ejendomsforeningen Danmark mener, at lejeloven er et uoverskueligt minefelt for de nye udlejere. Og fejl kan koste dyrt.

Nye tal fra Socialministeriet viser, at der i 2010 var 126.355 udlejede ejerlejligheder. Det er en stigning på næsten 50 pct. siden 2000.

– Mange ejerlejlighedsejere udlejer deres lejlighed for tiden på grund af faldende boligpriser. Men lejeloven er et minefelt for de nye udlejere og bygger på, at lejer er uvidende og har behov for beskyttelse, mens udlejer forventes at vide alt om en lov, der er ulogisk og unødvendig kompliceret. Den holder altså ikke, siger Torben Christensen, direktør i Ejendomsforeningen Danmark.

Når Ejendomsforeningen Danmarks jurister rådgiver foreningens medlemmer, drejer 50 pct. af henvendelserne sig om lejeloven.

”fortsætter…”




Ejendomsforeningen Danmark anbefaler, at udlejeren sørger for at få lejeaftalen skrevet ned. Det sikreste er at bruge en særlig blanket for boliglejemål – den såkaldte ”typeformular A, 8. udgave”. Den kan downloades gratis på ejendomsforeningen.dk/lejekontrakt

Undgå at få lejeren boende på ubestemt tid
Hvis udlejer vil kunne sælge lejligheden senere, skal han sørge for at lave lejekontrakten tidsbegrænset i en kortere periode, eksempelvis 2-3 år.

- Som udlejer skal du være enormt opmærksom på, hvordan du formulerer tidsbegrænsningen i lejeaftalen. Det kræver nemlig god grund hos udlejer at tidsbegrænse et lejemål. Ellers kan det være vanskeligt at få lejeren ud af lejligheden igen, siger Torben Christensen.

Hvad må man tage i husleje?
I 80 af Danmarks kommuner gælder boligreguleringsloven, og med den er der mindst ni forskellige måder at fastsætte huslejen på. Fælles for dem alle er, at udlejer ikke kan være sikker på at få en husleje, der dækker hans udgifter til udlejningen.

– Som det er nu, kan udlejer ikke indhente de nødvendige oplysninger fra kommune eller
huslejenævn. Det gør det umuligt at fastsætte huslejen korrekt. Hvis lejen indbringes for
huslejenævnet, kan de til enhver tid tilsidesætte den indgåede aftale, siger Torben Christensen.

Bliver huslejen sat ned, skal udlejer tilbagebetale forskellen på den oprindelige husleje og den, som huslejenævnet fastsætter, og lejeren kan fortsætte med at betale den lavere husleje.

tøtte

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Bureaukrater skal vurdere om virksomheder

Bureaukrater skal vurdere om virksomheder

Virksomheder, der udfører huseftersyn skal autoriseres. Det kommer til at koste cirka 25.000 kroner i etableringsomkostninger

Byggeriet i unik position til at påtage sig socialt ansvar

Byggeriet i unik position til at påtage sig socialt ansvar

Sammen med Byggeriets Samfundsansvar har Enemærke & Petersen samlet en række af aktører i byggebranchen til et seminar med faglige oplæg og diskussioner om social beskæftigelse

Danmarks første sorteringsanlæg til restaffald sættes i sving i Hovedstaden

Danmarks første sorteringsanlæg til restaffald sættes i sving i Hovedstaden

Anlægget kommer til at supplere borgernes sortering i Københavns, Frederiksberg og Tårnby Kommune. Bag byggeriet af det nye anlæg står Pihlkonsortiet bestående af Pihl & Søn som totalentreprenør og LM Byg som råhusentreprenør

Stort potentiale på Falster skal forløses med kunst- og kulturprojekt

Stort potentiale på Falster skal forløses med kunst- og kulturprojekt

Med en bevilling på 25 millioner kroner fra Realdania er vejen lagt for et strategisk samarbejde med Guldborgsund Kommune om Nordøstfalsters fremtidige udvikling