UgensErhverv.dk

Håndværkere skal blive bedre til it

Ny strategi fra Dansk Byggeri skal give byggevirksomhederne bedre mulighed for at indfri potentialet i it

27-06-2011

De fleste danskere færdes hjemmevant på internettet, og den offentlige forvaltning har digitaliseret et hav af funktioner. Men på virksomhedssiden klarer Danmark sig mere middelmådigt. Det er i grove træk konklusionen i det såkaldte Digital Agenda Scoreboard, som er EU-kommissionens sammenligning af europæiske landes digitaliseringsniveau.

Danske virksomheder markerer sig positivt, når det handler om digitalisering af interne systemer, men halter efter EU-gennemsnittet, når det drejer sig om automatisk udveksling af information med eksterne samarbejdspartnere. Her ligger vi under lande som Rumænien og Bulgarien.

Danmarks placering i det brede europæiske midterfelt gør, at Dansk Byggeri ser gode muligheder for forbedringer i branchen.

Dansk Byggeri er netop nu ved at færdiggøre en digitaliseringsstrategi, der skal gøre det enklere for de udførende virksomheder at nå de gevinster, digitalisering åbner for, og målsætningen er meget jordbunden: It kan effektivisere arbejdsgangene og øge virksomhedens indtjening - derfor skal it i højere grad udbredes blandt de udførende.

”fortsætter…”



- I arbejdet med digitaliseringsstrategien er vi særligt opmærksomme på at effektivisere tilbudsprocessen og stille krav til rådgivernes leverancer. En række af de initiativer, vi når frem til, peger på gevinster, der ligger lige for.

Vi er ikke ved at opfinde den dybe tallerken, men stiller i stedet skarpt på nogle områder, der kan forbedres relativt let. Det handler i høj grad om at standardisere udformningen af de data, den udførende modtager, siger udviklingschef Jørn Jensen, Dansk Byggeri.

Digitaliseringsstrategien forventes at blive præsenteret i sin endelige form til efteråret.

tøtte

Læs også: Byggeriet har behov for effektive it-værktøjer…

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Bureaukrater skal vurdere om virksomheder

Bureaukrater skal vurdere om virksomheder

Virksomheder, der udfører huseftersyn skal autoriseres. Det kommer til at koste cirka 25.000 kroner i etableringsomkostninger

Byggeriet i unik position til at påtage sig socialt ansvar

Byggeriet i unik position til at påtage sig socialt ansvar

Sammen med Byggeriets Samfundsansvar har Enemærke & Petersen samlet en række af aktører i byggebranchen til et seminar med faglige oplæg og diskussioner om social beskæftigelse

Danmarks første sorteringsanlæg til restaffald sættes i sving i Hovedstaden

Danmarks første sorteringsanlæg til restaffald sættes i sving i Hovedstaden

Anlægget kommer til at supplere borgernes sortering i Københavns, Frederiksberg og Tårnby Kommune. Bag byggeriet af det nye anlæg står Pihlkonsortiet bestående af Pihl & Søn som totalentreprenør og LM Byg som råhusentreprenør

Stort potentiale på Falster skal forløses med kunst- og kulturprojekt

Stort potentiale på Falster skal forløses med kunst- og kulturprojekt

Med en bevilling på 25 millioner kroner fra Realdania er vejen lagt for et strategisk samarbejde med Guldborgsund Kommune om Nordøstfalsters fremtidige udvikling