Tilgangen af boliger til salg normaliseret, men salget halter fortsat
23-06-2011
Der sættes ikke flere boliger til salg end normalt, som mange har fået opfattelse af. Tvært imod er vi bare tilbage på det normale hvad angår antal nye boliger til salg, efter at især 2009 bød på meget færre nye boliger på salgslisterne.
Når udbuddet af boliger i dag er rekordhøjt, skyldes det således ikke at der er kommet usædvanligt meget til salg, men alene at der sælges væsentligt mindre end normalt.
Det fremgår af tal fra EDC.
Alene siden januar i år har der samlet sig yderligere næsten 12.000 boliger på ejendomsmæglernes hylder, således at det samlede udbud i dag er omkring 85.000 ejendomme. Men det stigende udbud er ikke jævnt fordelt, hverken på ejendomstyper eller rundt om i landet.
En optælling foretaget af EDC viser, at det især er fritidshuse i hele landet og villaer i København, der kommer flere salgsskilte på. Kun andelsboliger ligger nogenlunde stabilt på udbuddet.
”fortsætter…”
I årets første halvdel er udbuddet af sommerhuse steget 29 pct., mens det for de øvrige ejendomstyper drejer sig om ca. 20 pct. I bunden ligger andelsboligerne. Her er udbuddet kun steget 2 pct.
Geografisk er det især i Region Hovedstaden at udbuddet stiger. Der er således siden januar kommet 37 pct. flere villaer til salg i Region Hovedstaden og 27 pct. flere ejerlejligheder. I bund ligger Region Sjælland, hvor der kun er kommet 13 pct. flere villaer til salg og 8 pct. flere ejerlejligheder.
- Der er en helt afgørende årsag til det stigende udbud, nemlig at salget fortsat er omkring 30 pct. under det normale, siger EDC’s kommunikationschef Jan Nordmann.
– Vi er i en situation hvor vi får lige så meget til salg som normalt, mens salget er ramt af usikkerhed og af manglende muligheder for at købe nyt, før den gamle bolig er solgt. Derfor hober sagerne sig op på mæglernes hylder.
En del af forklaringen på den fastlåste situation er givetvis at banker og realkreditinstitutterne ikke som tidligere giver ret mange mulighed for at købe ny bolig før den gamle er solgt.
– Vi kan i vores køberkartotek se, at 35 pct. af køberne først skal have solgt deres nuværende bolig. Når de ikke kan få lov at købe uden at have solgt, er det kun førstegangskøbere og de, der kommer fra lejeboliger, der kan sætte gang i salget, siger Jan Nordmann.
tøtte
Salg og montering •••• Siden 1997 | Prisgaranti
Individuelle trætrapper siden 1972. Smukt og funktionelt dansk design.
Verificeret og cloud-baseret miljødokumentation - EPD
Danmarks største udbyder af entreprenørmateriel, teleskoplæssere og kraner
Vinduer, døre, trapper og kviste
Magasin om bæredygtighed i byggebranchen
Køb VVS online - Fri fragt ved køb over Kr. 599,-
Tilbyder ByggepladsService og HåndværkerRengøring
Når toppen skal nåes
Betonelementløsninger – well-built for well-being!
Virksomheder, der udfører huseftersyn skal autoriseres. Det kommer til at koste cirka 25.000 kroner i etableringsomkostninger
Anlægget kommer til at supplere borgernes sortering i Københavns, Frederiksberg og Tårnby Kommune. Bag byggeriet af det nye anlæg står Pihlkonsortiet bestående af Pihl & Søn som totalentreprenør og LM Byg som råhusentreprenør
Med en bevilling på 25 millioner kroner fra Realdania er vejen lagt for et strategisk samarbejde med Guldborgsund Kommune om Nordøstfalsters fremtidige udvikling
Hvis entreprenøren er gået konkurs, kan den skadelidte rejse et direkte krav mod entreprenørens ansvarsforsikringsselskab ved domstolene