Brødrene Dahl uddanner elever med topkarakterer. Uddannelsesprogram med ekstra intern skole styrker elevernes faglighed
21-06-2011
Brødrene Dahl satser massivt på uddannelse og udklækker hvert år nogle af markedets dygtigste handelselever. I år har fire ud af 16 elever afsluttet deres uddannelsesforløb med topkarakteren 12. Et gennemsystematiseret uddannelsesprogram med ekstra intern skole styrker elevernes faglighed.
Rikke Nielsen, Louise Damgaard, Morten E. Andersen og Daniel Eiskjær går sommeren i møde med ekstra store smil på læben. De fire nyudklækkede handelselever har netop afsluttet deres to-årige uddannelsesforløb hos Brødrene Dahl med topkarakteren 12.
Eleverne er uddannet i Brødrene Dahls butikker i Slagelse, Næstved, Odense og Skive. De har gennemgået et systematiseret uddannelsesprogram, hvor de både har været i butik, på kontor, fulgt kunder og været på leverandørbesøg.
I alt 16 elever har afsluttet deres uddannelsesforløb hos Brødrene Dahl i år, og alle ligger i den høje ende af karakterskalaen. Dermed markerer Brødrene Dahl sig som et uddannelsessted i særklasse, hvilket også kan aflæses i søgningen til virksomhedens elevpladser. Brødene Dahl uddanner mellem 16 og 24 elever hvert år, og alene i år var der 10 ansøgninger pr. elevplads.
”fortsætter…”
- Vi arbejder målbevidst med rekruttering. Det er en måde at sikre, at branchen og vi selv løbende tilføres frisk blod, som kan styrke vores konkurrenceevne fremadrettet. Derfor investerer vi ganske meget i uddannelse og har udviklet vores egen 4-ugers skole, som alle elever deltager i udover det gængse uddannelsesforløb, siger Leif Pedersen, HR-konsulent i Brødrene Dahl og ansvarlig for eleverne.
Alle nye elever deltager i løbet af de første 6 måneder hos Brødrene Dahl i tre uger på den interne skole, hvor de gennemgår produkttræning, salgstræning, er på fabriksbesøg og møder stabsfunktionerne. Ifølge Leif Pedersen betyder denne introduktion, at eleverne allerede fra start føler sig fagligt foran.
Samtidig får de et internt netværk i Brødrene Dahl, og de får knyttet nogle tætte relationer til hinanden, som er vigtige, når de efterfølgende bliver spredt ud i forskellige butikker under selve uddannelsen.
Undervejs i uddannelsen kommer eleverne også på kundebesøg. Det sker fire gange og foregår typisk hos fire forskellige kunder, hvor eleven følger et projekt hos kunden gennem en fuld dag. Den sidste uge af uddannelsesforløbet foregår også i Brødrene Dahls interne skole. Her er eleverne på besøg hos fire leverandører i Tyskland og Holland.
- Det er utrolig vigtigt, at eleverne også oplever hverdagen hos kunderne og ser, hvordan de arbejder, og hvordan de stumper, de sælger i butikken, bliver brugt hos slutbrugeren. Vores mål er jo at uddanne dygtige kunderådgivere, som har stor produktekspertise og forståelse for, hvorfor kunderne gør som de gør og kan komme med forslag til alternative metoder, siger Leif Pedersen.
- Vi ser ikke elever som billig arbejdskraft, men som en strategisk ressource vi investerer i. Derfor har vi tilrettelagt et professionelt uddannelsesforløb, der bringer eleverne ud i alle krogene af vores forretning. Jeg tror, det giver pote og er en stærk årsag til, at eleverne klarer sig så godt, siger Leif Pedersen.
Fire afgangsprojekter til et 12-tal
De fire handelselever har alle uddannet sig med VVS som speciale hos Brødrene Dahl.
• Rikke Nielsen uddannet i Brødrene Dahl i Slagelse fokuserede på See Snake fra Ridgid
• Louise Damgaard uddannet i Brødrene Dahl i Næstved fokuserede på Vaillant gaskedel
• Morten E. Andersen uddannet i Brødrene Dahl i Odense fokuserede på Altech fordelerrør
• Daniel Eiskjær uddannet i Brødrene Dahl i Skive fokuserede på Altech fordelersystem
Uddannelsen afsluttes med en fagprøve, hvor eleverne demonstrerer den viden, de har tilegnet sig i løbet af den 2-årige uddannelse.
Opgaven består i at lave en markedsføringskampagne for et specifikt produkt, finde kunder til produktet og afgøre hvad der skal til for at sælge det i en butik – herunder
produktviden og rådgivningskompetence, som er et varemærke for Brødrene Dahl.
tøtte
Magasin om bæredygtighed i byggebranchen
Nedbrydning miljøsanering diamantskæring/boring
Udlejning af containere til opbevaring og flytning
Danmarks største udbyder af entreprenørmateriel, teleskoplæssere og kraner
Alt i container, køb, leje, brugt, isoleret etc
Alt i løftegrej, løfteudstyr, kraner, faldsikring mm.
Nedbrydning og Miljøsanering
Verificeret og cloud-baseret miljødokumentation - EPD
Betonelementløsninger – well-built for well-being!
Køb VVS online - Fri fragt ved køb over Kr. 599,-
Renoveringen af den almene boligbebyggelse Højstrupparken i Odense løber med Renoverprisen, mens Specialprisen går til Helnæs Mølle – en transformation fra funktionstømt mølle til levende samlingspunkt
Folketinget har vedtaget en ny lovgivning, der fjerner væsentlige forhindringer for kommuner og regioner, der vil etablere solceller på offentlige bygninger.
Folketinget vedtog fredag den overenskomstbaserede beløbsordning for udenlandsk arbejdskraft, også kaldet ”certificeringsordningen”. Krifa advarer om, at ordningen træder demokratiske rettigheder under fode
Riberdyb og Holmsminde i Kolding skal de kommende år forvandles til et aktivt, levende og grønt kvarter ved åen med etageboliger og eventuelt cafeer og erhverv. I første omgang udbydes Riberdyb samt en del af Holmsminde til salg