UgensErhverv.dk

Fremtidens boliger i Humlebæk Syd

Byplankonkurrence om ny bydel med bæredygtige boliger i Humlebæk

21-06-2011

Boligkøbere med drømme om bæredygtige boliger i høj arkitektonisk klasse kan så småt begynde at lægge vejen forbi Humlebæk i Fredensborg Kommune.
Programmet for byplankonkurrencen om det 58 hektar store boligareal Humlebæk Syd er netop offentliggjort, og arkitektfirmaer – eller andre – der håber på at kvalificerer sig til en plads i finalen bør i forslagene lægge vægt på bæredygtighed, mangfoldighed, social kontakt og arkitektonisk kvalitet.

Arealerne ved Humlebæk Syd er kommunalt ejede og har været udlagt til boligformål i årtier. Programmet til byplankonkurrencen er udarbejdet i tæt samarbejde mellem Fredensborg Kommune og Arkitektforeningen, og det bygger på en række bestemmelser Byrådet har vedtaget for Humlebæk Syd i Kommunalplanen 2009.

- Nu begynder vi at kunne se frem til en helt ny bydel i Humlebæk. De kommende boliger i Humlebæk Syd skal være et forbillede for fremtidens boligområder. Derfor har vi lagt vægt på, at der allerede i konkurrenceprogrammet stilles krav om bæredygtighed og høj arkitektonisk kvalitet, siger borgmester Thomas Lykke Pedersen.

- De kommende indbyggere skal have ideelle rammer til at leve et sundt, socialt og grønt liv. Det skal ikke bare ske i harmonisk samspil med de eksisterende boligområder og det omgivende landskab.
Det skal ske på en måde, så det eksisterende Humlebæk og den nye bydel bliver et plus for hinanden. Jeg ser frem til mange interessante forslag og opfordrer tegnestuerne rundt om i landet til at være modige og bryde deres egne grænser for, hvad der kendetegner et normalt boligområde, siger borgmesteren..

”fortsætter…”



Også formanden for Plan- og Klimaudvalget i Fredensborg Kommune, Lars Simonsen ser frem til byplankonkurrencen:

- Med Humlebæk Syd har vi mulighed for helt fra start at planlægge en bydel, så der kan tages højde for arkitektonisk kvalitet, miljø, natur, klima og landskabelige værdier. Det er en unik chance, som vi ikke får hver dag, og som vi skal gribe.

I Fredensborg Kommune tager vi ansvar for klimaet og arbejder benhårdt på at nedbringe CO2-udslippet og energiforbruget. Jeg ser selvfølgelig også gerne at nyt byggeri i kommunen bliver klimavenligt og håber på, at vi vil se mange spændende og kreative bud på en bæredygtig bydel.

Jeg håber på, at en ny bydel kan udvikle Humlebæk og være med til at skabe en vækst, der kan komme hele kommunen til gavn. Men det er vigtigt, at det sker i dialog med borgerne. Derfor er der i hele processen lagt ekstra stor vægt på at inddrage f.eks. naboer og andre undervejs, så der er mulighed for at debattere de konkrete forslag i god tid.

Vinderforslag udpeges til næste sommer
Første etape af konkurrencen løber indtil oktober 2011. Derefter vil dommerkomitéen udpege 2-4 vinderforslag, der vil blive beskrevet i anonymiseret form i kommunens forslag til Planstrategi.

Planstrategien forventes fremlagt til debat i høringsperioden frem til marts 2012 – hvorefter anden etape af arkitektkonkurrencen sættes i gang. Vinderen forventes udpeget i juni 2012. Herefter udstilles alle indkomne forslag.

Vinderen får til opgave at udarbejde en helhedsplan i dialog med borgerne, Byrådet og kommunens administration. I forhold til projektet som helhed er det en væsentlig pointe, at konkurrencen kun er én del af en flerårig proces.

Der vil også i andre dele af den samlede proces, inden byggeriet kan påbegyndes, være en række offentlige høringer, eksempelvis i forbindelse med den efterfølgende kommune- og lokalplanlægning.

Byggeri i området forventes tidligst igangsat i 2014.

Dommerkomiteen
Dommerkomiteen består af byrådspolitikerne Thomas Lykke Pedersen (formand), Hans Nissen, Lars Simonsen, Thomas von Jessen, Ole Bergmann, Claus Birkelyng, Flemming Rømer, Pernille Solveig Graux, Preben Groth og Hossein Armandi.
Desuden består dommerkomiteen af 5 fagdommere. De tre kommer fra Arkitektforeningen: Jan Christiansen (maa), Jacob Fischer (maa) og Lin Skaufel (maa). To fagdommere kommer fra kommunen: Direktør i Miljø, Kommunale Arealer og Digitalisering Thomas Barfoed og souschef Lise Kongsgaard.

Samtidig med præsentationen af konkurrenceprogrammet er der åbnet en udstilling med plancher, fotos og beskrivelser af planerne for Humlebæk Syd. Udstillingen kan ses i Rådhusets foyé ugen ud.

Derefter rykker den til biblioteket i Humlebæk, hvor den kan ses fra mandag den 27. juni til lørdag den 9. juli. I perioden fra den 1. august til 10. september vil udstillingen turnerer mellem kommunens biblioteker – afsluttende på Humlebæk bibliotek.

tøtte

Se programmet for byplankonkurrencen Humlebæk Syd her…

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Renovering uden store armbevægelser vinder Renoverprisen 2026

Renovering uden store armbevægelser vinder Renoverprisen 2026

Renoveringen af den almene boligbebyggelse Højstrupparken i Odense løber med Renoverprisen, mens Specialprisen går til Helnæs Mølle – en transformation fra funktionstømt mølle til levende samlingspunkt

Tossede barrierer for solceller fjernes

Tossede barrierer for solceller fjernes

Folketinget har vedtaget en ny lovgivning, der fjerner væsentlige forhindringer for kommuner og regioner, der vil etablere solceller på offentlige bygninger.

Lov om udenlandsk arbejdskraft med ført 3F-hånd

Lov om udenlandsk arbejdskraft med ført 3F-hånd

Folketinget vedtog fredag den overenskomstbaserede beløbsordning for udenlandsk arbejdskraft, også kaldet ”certificeringsordningen”. Krifa advarer om, at ordningen træder demokratiske rettigheder under fode

Kolding vil etablere nyt kvarter og promenade ved åen

Kolding vil etablere nyt kvarter og promenade ved åen

Riberdyb og Holmsminde i Kolding skal de kommende år forvandles til et aktivt, levende og grønt kvarter ved åen med etageboliger og eventuelt cafeer og erhverv. I første omgang udbydes Riberdyb samt en del af Holmsminde til salg