Ambitiøst forskningsprogram skal hjælpe bygningsejere med at fjerne PCB i indeluften
17-06-2011
Realdania, Erhvervs- og Byggestyrelsen og Statens Byggeforskningsinstitut ved Aalborg Universitet (SBi) har netop lanceret en fælles forskningsindsats, der skal anvise de mest effektive metoder til at nedbringe PCB i indeluften. Indsatsen er et centralt initiativ i regeringens handlingsplan for PCB i bygninger.
- Erfaringer viser, at det kan være både kompliceret og dyrt at fjerne PCB fra indeluften i de bygninger, hvor Sundhedsstyrelsens aktionsværdier er overskredet.
Derfor er det vigtigt at finde frem til de sundhedsmæssigt mest forsvarlige og omkostningseffektive metoder til at renovere for PCB. Vi iværksætter derfor i samarbejde med Realdania og Statens Byggeforskningsinstitut et ambitiøst forskningsprogram, der skal dokumentere og teste konkrete renoveringsmetoder i en række udvalgte bygninger, hvor der er konstateret PCB, Søren Tegen Pedersen, vicedirektør i Erhvervs- og Byggestyrelsen:
”fortsætter…”
Hans Peter Svendler, direktør i Realdania fremhæver, at det må forventes, at der i de kommende år vil dukke flere byggerier op, hvor PCB udgør et problem for indeklima og sundhed.
- Med dette projekt kan vi være med til at kvalificere videngrundlaget for håndtering af PCB i bygninger, og dermed sikre at der sker en videndeling, der gør at bygningsejere ikke skal ”starte forfra” hver gang der identificeres en bygning med sundhedsskadelig PCB, siger Hans Peter Svendler.
I programmet vil SBi følge, dokumentere og analysere effekten af forskellige metoder til at nedbringe PCB i indeluften, som bliver anvendt i konkrete renoveringsprojekter i de kommende år. SBi vil løbende offentliggøre resultaterne fra deres indsats, som i sidste ende senest i 2013 vil munde ud i konkrete anvisninger til PCB renovering.
Lars Gunnarsen, professor, SBi er glad for denne mulighed for at skabe ny forskningsbaseret viden, der vil hjælpe byggeriets parter i indsatsen for at sikre sundhedsmæssigt tilfredsstillende forhold i indeklimaet.
- Forskningen i oprydningen efter en af fortidens store forsyndelser vil med dens klare fokus på sundheden for bygningsbrugerne bringe nyttig viden, der også internationalt set vil vække opsigt, mener Lars Gunnarsen.
Der er allerede truffet aftale med KAB og Landsbyggefonden om at en kommende stor renovering af 295 lejligheder i Farum Midtpunkt skal indgå i projektet.
I de kommende måneder vil andre relevante renoveringsprojekter blive identificeret og inviteret til at deltage i forskningsindsatsen. Ønsket er at sikre en solid og bred repræsentation af bygningstyper og renoveringsmetoder med henblik på at så mange bygningsejere som muligt kan få gavn af de kommende anvisninger.
For at sikre en løbende opsamling og erfaringsudvikling bygningsejere og udførende parter i mellem etableres en følgegruppe til projektet.
tøtte
Læs også: Ny hjemmeside med gode råd og vejledning om PCB…
Kæmpe udvalg i trælister - Se mere her!
Tysk kvalitets siden 1860!
Individuelle trætrapper siden 1972. Smukt og funktionelt dansk design.
Beskytter effektivt mod svamp, skimmel & insekter
Alt i løftegrej, løfteudstyr, kraner, faldsikring mm.
Vinduer, døre, trapper og kviste
Udlejning af containere til opbevaring og flytning
Lad os gøre det sammen
Nedbrydning og Miljøsanering
Køb VVS online - Fri fragt ved køb over Kr. 599,-
Virksomheder, der udfører huseftersyn skal autoriseres. Det kommer til at koste cirka 25.000 kroner i etableringsomkostninger
Anlægget kommer til at supplere borgernes sortering i Københavns, Frederiksberg og Tårnby Kommune. Bag byggeriet af det nye anlæg står Pihlkonsortiet bestående af Pihl & Søn som totalentreprenør og LM Byg som råhusentreprenør
Med en bevilling på 25 millioner kroner fra Realdania er vejen lagt for et strategisk samarbejde med Guldborgsund Kommune om Nordøstfalsters fremtidige udvikling
Hvis entreprenøren er gået konkurs, kan den skadelidte rejse et direkte krav mod entreprenørens ansvarsforsikringsselskab ved domstolene