UgensErhverv.dk

Ejerskifte skal planlægges

Godt 40 pct. af Dansk Byggeris medlemsvirksomheder står over for ejerskifte

16-06-2011

Hvis et ejerskifte i en virksomhed skal ske glidende, skal der ligge grundig planlægning bag. Det er budskabet i en undersøgelse fra Vækstfonden. Og det er en undersøgelse, som bliver godt modtaget af Dansk Byggeri.

- Ejerskifte er et område, som vi altid har haft som et kernepunkt. Vi vurderer, at et ejerskifte kan komme på tale for ca. 40 pct. af vores medlemmer inden for en overskuelig fremtid. Derfor er vi glade for at se, at andre nu også sætter fokus på ejerskifte, siger udviklingschef Jørn Jensen, Dansk Byggeri.

Undersøgelsen ligger bl.a. op til, at køberen bør have kendskab til virksomheden inden overdragelsen, ligesom sælgeren bør være involveret i driften efter. Derved er målet at skabe en bedre og mere flydende overdragelsesproces.

- Hvis den nye ejer kommer udefra, er det nødvendigt, at han drages ind i virksomheden i en periode op til ejerskiftet, og at sælgeren forsætter i virksomheden eventuelt som konsulent i en periode derefter. Det giver bedre videndeling mellem parterne, og på den måde sikrer man sig en mere glidende overgang i firmaet, siger Jørn Jensen.

”fortsætter…”




Konsekvenserne af en mangelfuld overlevering mellem køber og sælger er klarlagt i undersøgelsen. Den viser, at risikoen for konkurs efter ejerskifte reduceres ganske betragteligt, hvis planlægningen er på plads. Faktisk er der, blandt de virksomheder, som Vækstfonden har undersøgt, ingen konkurser, når sælgeren er forsat i virksomheden, mens konkursraten er på otte procent i de andre virksomheder.

- En konkurs rammer selvfølgelig virksomheden hårdest, men samfundet tager også skade. Hver eneste konkurs trækker jo i den forkerte retning både på beskæftigelse og produktivitet. Og når konkurserne bliver flere, så er der et massivt problem. Derfor er der behov for mere fokus på problemet, og det er Vækstfonden nu med til at skabe, siger Jørn Jensen.

Jørn Jensen påpeger videre, at det ikke kun er truslen om konkurs, der gør det vigtigt at spekulere i ejerskifte. Han fremhæver, at der spildes ressourcer, når en virksomhed lukker, fordi medarbejderne så skal overgå til andre virksomheder, ligesom det også kræver mange ressourcer at starte en virksomhed op fra bunden.

- Hvis man går med tanker om at starte egen virksomhed, bør man overveje i stedet at købe en eksisterende. Så undgår man den ineffektivitet, der ellers ville opstå i processen, siger Jørn Jensen.

tøtte


Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Bureaukrater skal vurdere om virksomheder

Bureaukrater skal vurdere om virksomheder

Virksomheder, der udfører huseftersyn skal autoriseres. Det kommer til at koste cirka 25.000 kroner i etableringsomkostninger

Danmarks første sorteringsanlæg til restaffald sættes i sving i Hovedstaden

Danmarks første sorteringsanlæg til restaffald sættes i sving i Hovedstaden

Anlægget kommer til at supplere borgernes sortering i Københavns, Frederiksberg og Tårnby Kommune. Bag byggeriet af det nye anlæg står Pihlkonsortiet bestående af Pihl & Søn som totalentreprenør og LM Byg som råhusentreprenør

Stort potentiale på Falster skal forløses med kunst- og kulturprojekt

Stort potentiale på Falster skal forløses med kunst- og kulturprojekt

Med en bevilling på 25 millioner kroner fra Realdania er vejen lagt for et strategisk samarbejde med Guldborgsund Kommune om Nordøstfalsters fremtidige udvikling

Boligejere overlades til private søgsmål, når huseftersynsordningen ophører

Boligejere overlades til private søgsmål, når huseftersynsordningen ophører

Hvis entreprenøren er gået konkurs, kan den skadelidte rejse et direkte krav mod entreprenørens ansvarsforsikringsselskab ved domstolene