UgensErhverv.dk

Rekordhøjt antal boliger til salg

Ifølge Realkreditrådets boligudbudsstatistik er der 69.700 boliger til salg på internettet - 8.800 flere end for et år siden og det største udbud siden statistikkens start i 2004

15-06-2011

Der er 69.700 boliger til salg på internettet. Det viser Realkreditrådets boligudbudsstatistik for maj 2011. Dermed er der 8.800 flere boliger til salg end for et år siden. Det er det højeste antal i statistikkens historie, som begyndte i januar 2004.

- Det rekordhøje udbud skyldes, at der bliver sat langt flere boliger til salg, end der er købere til. Der er nok kommet flere sælgere på markedet, fordi der har været en opbremsning i prisfaldene på boligmarkedet. Men de mulige købere forbliver tilbageholdne, siger Ane Arnth Jensen, direktør i Realkreditrådet.

Der er især blevet sat mange parcel- og rækkehuse til salg. På to måneder er udbuddet af parcel- og rækkehuse steget med 4.700 til 46.400. Der er 5.500 flere til salg end sidste år. Samme udvikling gælder for ejerlejlighederne, hvor der nu er 11.100 til salg. Det er 1.300 flere end sidste år. Udbuddet af fritidshuse er steget med 2.000 fra sidste år til 12.300 i maj 2011.

Boligudbuddet er steget mest i København omegn og Nordsjælland. Der er i disse områder henholdsvis 34 pct. og 26 pct. flere parcel- og rækkehuse til salg end sidste år. I København og Frederiksberg kommune er udbuddet af ejerlejligheder omkring 40 pct. større end sidste år.

Lavere udbudspriser
På landsplan er den gennemsnitlige udbudspris 14.900 kr. pr. kvadratmeter for parcel- og rækkehuse. Det er 300 kr. lavere end sidste år. Ejerlejligheder udbydes til gennemsnitligt 21.400 kr. pr. kvadratmeter - eller 1.900 kr. lavere end året før. Udbudspriserne for fritidshuse er faldet med 700 kr. pr. kvadratmeter i forhold til sidste år og ligger på 19.300 kr.

Parcel- og rækkehuse med et salgsskilt har typisk været på markedet i knap 8 måneder. Det svarer nogenlunde til situationen på landsplan sidste år, men der er større variationer på den regionale udvikling. Udbudte ejerlejligheder har typisk været på markedet i 6 ½ måned.

- mir

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Bureaukrater skal vurdere om virksomheder

Bureaukrater skal vurdere om virksomheder

Virksomheder, der udfører huseftersyn skal autoriseres. Det kommer til at koste cirka 25.000 kroner i etableringsomkostninger

Danmarks første sorteringsanlæg til restaffald sættes i sving i Hovedstaden

Danmarks første sorteringsanlæg til restaffald sættes i sving i Hovedstaden

Anlægget kommer til at supplere borgernes sortering i Københavns, Frederiksberg og Tårnby Kommune. Bag byggeriet af det nye anlæg står Pihlkonsortiet bestående af Pihl & Søn som totalentreprenør og LM Byg som råhusentreprenør

Stort potentiale på Falster skal forløses med kunst- og kulturprojekt

Stort potentiale på Falster skal forløses med kunst- og kulturprojekt

Med en bevilling på 25 millioner kroner fra Realdania er vejen lagt for et strategisk samarbejde med Guldborgsund Kommune om Nordøstfalsters fremtidige udvikling

Boligejere overlades til private søgsmål, når huseftersynsordningen ophører

Boligejere overlades til private søgsmål, når huseftersynsordningen ophører

Hvis entreprenøren er gået konkurs, kan den skadelidte rejse et direkte krav mod entreprenørens ansvarsforsikringsselskab ved domstolene