UgensErhverv.dk

Afviser tilbud uden lærlinge

Arbejdernes Andelsboligforening afviser det billigste tilbud fordi entreprenør ikke har lærlinge

15-06-2011

Det er i orden, at Arbejdernes Andelsboligforening afviser det billigste tilbud, hvis det ikke opfylder alle konditioner i udbuddet – også hvis det gælder en social klausul om at have lærlinge ansat i virksomheden.

Det har Klagenævnet for Udbud netop slået fast i en kendelse i sag mellem Arbejdernes Andelsboligforening i Struer og firmaet Fagtek as i forbindelse med et udbud på en ventilationsentreprise. Opgaven skulle gennemføres i forbindelse med renovering af 2 boligblokke i Struer.

Fagteks tilbud på 675.967 kr. blev vraget af bygherren til fordel for det næstlaveste tilbud på 821.991 kr. fra CO Rør & Blik VVA ApS.

Fagtek opfyldte ikke bygherrens krav i en social klausul om, at de bydende entreprenører forpligtede sig til at have et passende antal lærlinge/praktikanter ansat og at entreprenørerne ved budgivningen konkret skulle oplyse antallet af lærlinge/praktikanter og deres anciennitet.
Nederst på tilbudslisten var der således et felt, hvor entreprenørerne skulle oplyse om netop antallet af lærling og deres anciennitet.

Fagtek as udfyldte ikke dette felt fordi firmaet ikke har nogen lærlinge og ikke umiddelbart opfattede det som et krav for at vinde opgaven. Fagtek fremhæver således i sin klage over bygherren, at den sociale klausul ikke var formuleret så klart, at manglende ansættelse af lærlinge eller praktikanter ville kunne give bygherren mulighed for at afvise tilbuddet som ukonditionsmæssigt.

Bygherren fastholder, at det var en klar forudsætning for afgivelse af bud, at alle konditioner – herunder også den sociale klausul – blev opfyldt.

Klagenævnet for Udbud har afvist klagen fra Fagtek as bl.a. fordi tilbudsgiveren med den sociale klausul forpligter sig til at ansætte mindst én lærling eller praktikant og fordi tilbud skal afgives ved benyttelse af tilbudslisten, hvor tilbudsgiverne netop blev bedt om at anføre antallet af lærlinge/praktikanter. Disse krav lever Fagteks tilbud ikke op til. Og så nytter det ikke, at Fagteks tilbud var næsten 150.000 kr. billigere end det næstlaveste.

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Bureaukrater skal vurdere om virksomheder

Bureaukrater skal vurdere om virksomheder

Virksomheder, der udfører huseftersyn skal autoriseres. Det kommer til at koste cirka 25.000 kroner i etableringsomkostninger

Danmarks første sorteringsanlæg til restaffald sættes i sving i Hovedstaden

Danmarks første sorteringsanlæg til restaffald sættes i sving i Hovedstaden

Anlægget kommer til at supplere borgernes sortering i Københavns, Frederiksberg og Tårnby Kommune. Bag byggeriet af det nye anlæg står Pihlkonsortiet bestående af Pihl & Søn som totalentreprenør og LM Byg som råhusentreprenør

Stort potentiale på Falster skal forløses med kunst- og kulturprojekt

Stort potentiale på Falster skal forløses med kunst- og kulturprojekt

Med en bevilling på 25 millioner kroner fra Realdania er vejen lagt for et strategisk samarbejde med Guldborgsund Kommune om Nordøstfalsters fremtidige udvikling

Boligejere overlades til private søgsmål, når huseftersynsordningen ophører

Boligejere overlades til private søgsmål, når huseftersynsordningen ophører

Hvis entreprenøren er gået konkurs, kan den skadelidte rejse et direkte krav mod entreprenørens ansvarsforsikringsselskab ved domstolene