Energirenovering som lokomotiv i energiindsatsen

Energirenovering af bygningsmassen og industriprocesser kan give en besparelse på op til 14 procent af det samlede energiforbrug, påpeger Dansk Ventilation

07-06-2011

I årene 1972-2009 fordoblede Danmark sin økonomi, uden at energiforbruget steg nævneværdigt. Energiforbruget blev holdt i ave i kraft af en relativt beskeden indsats med energipriserne som det væsentligste argument.

Først i de seneste år er der for alvor sat fokus på energibesparelser og CO2-problematikken. For eksempel nåede vi frem til 2007, før Danmark satte sig som mål at udbygge produktionen af vedvarende energi til 30 procent inden 2025 og at være uafhængig af fossile brændstoffer inden 2050.

Brancheforeningen Dansk Ventilation har analyseret den samlede energiproblematik og drager en klar konklusion.

- Der sættes først og fremmest turbo på vedvarende energi, men Dansk Ventilation tror meget mere på en øget indsats med energirenovering af Danmarks eksisterende bygninger og langt større opmærksomhed på energiforbruget i industriens processer. Her findes den nemmeste genvej til en betydelig energibesparelse, og dermed kan målet om en større procentdel af vedvarende energi bedre nås, siger Direktør Christen Galsgaard.

Energiforbruget i bygningsmassen - boliger, virksomheder og institutioner - ligger på omkring 13 mio ton olieækvivalenter om året svarende til cirka 40 procent af Danmarks samlede energiforbrug, Dansk Ventilations beregninger viser, at en målrettet indsats med energirenovering af bygninger kunne resultere i en energibesparelse på 15 procent eller cirka to mio ton olieækvivalenter om året - en besparelse på cirka seks procent af Danmarks energiforbrug.

I industrien er potentialet for energibesparelser cirka ti procent ved en tilbagebetalingstid på to år og cirka 30 procent ved en tilbagebetalingstid på ti år. Beregningerne for potentialet i industrien er foretaget af Energistyrelsen - og Dansk ventilation er ganske enig.

Selvfinancierende besparelser
- Den danske energiindsats bør koncentreres om energirenovering af bygninger og industriprocesser. Her ligger de energibesparelser, der er nemmest at realisere. Alt i alt kan der på disse områder forventes en besparelse på op til 14 procent af det danske energiforbrug, og det er vel at mærke besparelser, som er selvfinancierende, siger Christen Galsgaard.

Han understreger dog, at den vedvarende energi naturligvis udbygges for fuld kraft på kommercielle vilkår.

Fortsættes ...- Det er altafgørende, at energiindsatsen er økonomisk bæredygtig, og at vi hurtigt og i stor skala begynder at benytte os af de udmærkede teknikker og teknologier, vi allerede har til rådighed, siger han.

I Dansk Ventilation er man mere end en anelse betænkelige ved at se meget store beløb blive kanaliseret frem til et utal af projekter af eksperimentel karakter, hvor den mulige gevinst er marginal.

- Det vil aldrig lykkes at opfinde evighedsmaskinen, men man kan i pessimistiske stunder få indtryk af, at det er, hvad et geled af ikke helt uvildige såkaldte eksperter stiller politikerne i udsigt for at opnå bombastiske tilskud til deres projekter.

Dansk Ventilation er med i den europæiske sammenslutning Eurovent, der for femte gang har udgivet sin årlige Energy Efficiency Indicator (kan hentes på hjemmesiden www.danskventilation.dk). Den indhenter data fra ca. 900 store bygningsejere/-administratorer i Europa.

Her blot nogle af resultaterne: 40 procent angiver, at topstrategien går på at energirenovere bygninger. 30 procent angiver, at de i 2011 har meget mere opmærksomhed på energieffektivisering.
Omkring 40 procent angiver, at de finder energistyring meget vigtig. Omkring 80 procent vurderer, at energiprisen vil stige over de næste 12 måneder. I gennemsnit forventes en energireduktion på 13 procent inden for det næste år.

- Tallene viser, at energirenovering er et topaktuelt indsatsområde i landene omkring os. Husk på, at det er de professionelle, der har bidraget til undersøgelsen. Det er bygningsejere og -administratorer, som lægger kursen skarpt efter, hvad der er mest rentabelt. Overordnet er de formentlig ligeglade med, om energien, der forbruges i bygningerne og i produktionen, er produceret af en mølle eller et atomkraftværk, men de er bestemt ikke ligeglade med, hvad energibesparelser betyder for bundlinjen i deres virksomhed, siger Christen Galsgaard.