UgensErhverv.dk
Entreprenør blandt Europas bedste arbejdspladserHUJ&s ledergruppe med direktør Bent Johnsen i forg

Entreprenør blandt Europas bedste arbejdspladser

Østjyske HUJ er en af dansk byggeris markante entreprenørvirksomheder er netop blevet kåret til Europas 17. bedste arbejdsplads

06-06-2011

Den store østjyske entreprenørvirksomhed HUJ er netop blevet kåret til Europas 17. bedste arbejdsplads i konkurrence med 1.380 virksomheder fra hele Europa.

HUJ blev i 2010 kåret som Danmarks 10. bedste arbejdsplads, og herved kvalificerede virksomheden sig til den europæiske finale. Torsdag i Paris kunne direktør Bent Johnsen så konstatere, at hans virksomhed nu hører til blandt Europas bedste arbejdspladser foran alle andre fra branchen.

- Vi er naturligvis meget glade og stolte over den flotte placering – ikke bare i Danmark, men nu også på europæisk plan, siger Bent Johnsen.

Ville være bedst
Det er det amerikanske Great Place to Work Institute, der årligt foretager undersøgelserne i en lang række europæiske lande og i USA. I Danmark har flere end 35.000 personer deltaget og på europæisk plan har 10 gange så mange – nemlig 350.000 personer – deltaget i den meget omfattende analyse af arbejdsforhold.

Både i Danmark og i Europa har HUJ været alene om at repræsentere byggebranchen, og det er da også højst usædvanlige tiltag, som HUJ har gennemført de seneste fem år:

Fortsættes ...- I 2005 satte vi os for at iværksætte en femårig plan, der skulle give os et markant forspring til den øvrige del af branchen. Vi satte os blandt andet som målsætning at blive en af Danmarks bedste arbejdspladser målt på arbejdsglæde blandt medarbejderne, fortæller Bent Johnsen.

Super tilfredse medarbejdere
I dag kan den driftige direktør konstatere, at planen virkede. HUJ kæmper nu med virksomheder som Microsoft, Novo Nordisk, Pepsi og 3M om at være den bedste arbejdsplads, og det er da også nogle markante og opsigtsvækkende resultater, der har banet vejen for den østjyske virksomhed.

Medarbejdertilfredsheden ligger eksempelvis på ikke færre end 96 %, og 96 ud af 100 medarbejdere er stolte over deres arbejde og deres arbejdsplads:

- Vi har haft ekstremt meget fokus på arbejdsglæde og stolthed ved at arbejde for HUJ, og det er usædvanligt for en virksomhed som vores. Derfor er glæden over resultatet også så meget desto større, fortæller Bent Johnsen.

Han og den øvrige ledelse og bestyrelse har da også allerede sat sig nye mål. I virksomhedens vision 2015 hedder det blandt andet, at HUJ i løbet af en femårig periode skal blive byggeriets mest excellente brand.

- mir

Om HUJ
HUJ A/S er en entreprenørvirksomhed, der beskæftiger sig inden for murer-, beton-, og tømrerfaget. Derudover er HUJ engageret i partnering samt total- og hovedentrepriser. Virksomheden har hovedsæde i Auning på Djursland og beskæftiger 90 medarbejdere.
HUJ blev etableret i 1978 under navnet Hans Ulrik Jensen A/S af stifteren af samme navn.
I de efterfølgende årtier voksede virksomheden støt, og af højdepunkter kan nævnes, at Hans Ulrik Jensen A/S i 2004 modtog Insitu-prisen 2004 for udførelse af ARoS Århus Kunstmuseum. En pris, der blev tildelt arkitekt og entreprenør i fællesskab. Prisen blev i øvrigt vundet i konkurrence med bl.a. Operahuset Københavns havn, Metroen i København og Københavns Lufthavn.
I oktober 2009 skiftede virksomheden navn til HUJ A/S. Ændringen skete som et led i en skarpere profilering og en styrkelse af virksomhedens image og omdømme.

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Bureaukrater skal vurdere om virksomheder

Bureaukrater skal vurdere om virksomheder

Virksomheder, der udfører huseftersyn skal autoriseres. Det kommer til at koste cirka 25.000 kroner i etableringsomkostninger

Danmarks første sorteringsanlæg til restaffald sættes i sving i Hovedstaden

Danmarks første sorteringsanlæg til restaffald sættes i sving i Hovedstaden

Anlægget kommer til at supplere borgernes sortering i Københavns, Frederiksberg og Tårnby Kommune. Bag byggeriet af det nye anlæg står Pihlkonsortiet bestående af Pihl & Søn som totalentreprenør og LM Byg som råhusentreprenør

Stort potentiale på Falster skal forløses med kunst- og kulturprojekt

Stort potentiale på Falster skal forløses med kunst- og kulturprojekt

Med en bevilling på 25 millioner kroner fra Realdania er vejen lagt for et strategisk samarbejde med Guldborgsund Kommune om Nordøstfalsters fremtidige udvikling

Boligejere overlades til private søgsmål, når huseftersynsordningen ophører

Boligejere overlades til private søgsmål, når huseftersynsordningen ophører

Hvis entreprenøren er gået konkurs, kan den skadelidte rejse et direkte krav mod entreprenørens ansvarsforsikringsselskab ved domstolene