UgensErhverv.dk

Bedre styr på PCB-problemet

National handlingsplan skal sikre en sundhedsmæssig og økonomisk løsning på PCB-problemet

27-05-2011

En ny national handlingsplan skal tilvejebringe ny og nødvendig viden, så problemerne med PCB i bygninger kan løses bedst muligt på samfundsøkonomisk og sundhedsmæssig forsvarlig vis.

Det understreger økonomi- og erhvervsminister Brian Mikkelsen som har fremlagt handlingsplanen sammen med miljøminister Karen Ellemann, socialminister Benedikte Kiær, beskæftigelsesminister Inger Støjberg og indenrigs- og sundhedsminister Bertel Haarder.

PCB er en svært nedbrydelig miljøgift, der blev brugt i byggeriet fra 1950-1977 og selvom PCB blev forbudt i 1077 findes de stadig i mange bygninger, bl.a. i fugemateriale.

Handlingsplanen skal gøre det muligt at identificere og håndtere PCB korrekt, så det ikke giver sundhedsskader ligesom planen skal sikre, at indsatsen i forbindelse med bortskaffelse af PCB-holdigt byggeaffald sker på forsvarlig vis, så det ikke spredes til miljø og fødevarer.

”fortsætter…”



Handlingsplanen har været længe undervejs og hilses velkommen af Dansk Byggeri, som længe har talt for en national handlingsplan med klare rammer for, hvordan problemerne med PCB i bygninger, byggeaffald og miljøet skal håndteres.

- Vi er meget tilfredse med, at der nu er en plan på bordet, som udstikker kursen for, hvordan PCB-problemerne skal håndteres, siger arbejdsmiljøchef Mette Møller Nielsen, Dansk Byggeri.

Den nationale handlingsplan indeholder en række af de forslag, som Dansk Byggeri er kommet med. Mette Møller Nielsen peger bl.a. på, at der nu skal laves en kortlægning af i hvilken typer af bygninger, man kan forvente at finde PCB, at de tilsynsførende fra Arbejdstilsynet skal uddannes bedre i rådgivning om PCB og, at der fremover vil være krav om at en bygning er undersøgt for PCB, inden kommunen giver tilladelse til at bygningen kan rives ned.

- Det er lykkedes os at sætte en række markante fingeraftryk på planen. Jeg er lige ved at sige, at det jo også bare manglede, da det i høj grad er vores medlemmer, som skal håndtere PCB i forbindelse med renoveringsopgaver, nedrivning og affaldshåndtering, siger Mette Møller Nielsen.

Hun hæfter sig også ved, at visse typer af større nedrivningsopgaver skal foretages af certificerede virksomheder, og at frasorteringen af PCB nu skal ske ved kilden.

Endelig skal det afklares, hvordan man skal forholde sig til sekundære PCB-kilder, det vil f.eks. være tilfælde hvor PCB har spredt sig fra et sted til et andet i bygningen.

- Handlingsplanen er et vigtigt skridt på vejen mod at stoppe spredningen af PCB. Og vi vil da også gerne rose erhvervs- og økonomiminister Brian Mikkelsen for at have mod og mandshjerte nok til at tage fat om nældens rod. Men jeg vil også godt love, at vi vil bruge vores plads i følgegruppen til at sikre, at planen ikke ligger på en hylde og samler støv, siger Mette Møller Nielsen.

tøtte

Se den nationale PCB-handlingsplan her...

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Bureaukrater skal vurdere om virksomheder

Bureaukrater skal vurdere om virksomheder

Virksomheder, der udfører huseftersyn skal autoriseres. Det kommer til at koste cirka 25.000 kroner i etableringsomkostninger

Danmarks første sorteringsanlæg til restaffald sættes i sving i Hovedstaden

Danmarks første sorteringsanlæg til restaffald sættes i sving i Hovedstaden

Anlægget kommer til at supplere borgernes sortering i Københavns, Frederiksberg og Tårnby Kommune. Bag byggeriet af det nye anlæg står Pihlkonsortiet bestående af Pihl & Søn som totalentreprenør og LM Byg som råhusentreprenør

Stort potentiale på Falster skal forløses med kunst- og kulturprojekt

Stort potentiale på Falster skal forløses med kunst- og kulturprojekt

Med en bevilling på 25 millioner kroner fra Realdania er vejen lagt for et strategisk samarbejde med Guldborgsund Kommune om Nordøstfalsters fremtidige udvikling

Boligejere overlades til private søgsmål, når huseftersynsordningen ophører

Boligejere overlades til private søgsmål, når huseftersynsordningen ophører

Hvis entreprenøren er gået konkurs, kan den skadelidte rejse et direkte krav mod entreprenørens ansvarsforsikringsselskab ved domstolene