Arkitektfirmaet C. F. Møller | Berg Arkitektkontor har vundet konkurrencen om et af Europas største medicinske forskningscentre
19-05-2011
Arkitektfirmaet C. F. Møller | Berg Arkitektkontor har vundet konkurrencen om nyt, topmoderne, 70.000 kvm forskningscentrum til Karolinska Institutet i Stockholm, der er et af verdens førende medicinske universiteter. Karolinska Institutet er bl.a. kendt for at udpege modtagerne af Nobel-prisen i medicin eller fysiologi.
Det nye laboratoriebygggeri, kaldet Biomedicum, skal være kraftcenter for forskningen ved Karolinska Institutet i Stockholm, der står for ca. 40 pct. af den medicinske forskning i Sverige og er kendt for siden 1901 at udpege modtagerne af Nobel-prisen i medicin eller fysiologi.
Arkitektfirmaet C. F. Møller | Berg Arkitektkontor har eksisteret siden 2007, hvor Arkitektfirmaet C. F. Møller overtog det svenske Berg Arkitektkontor med base i Stockholm.
Med sine 70.000 kvm bliver Biomedicum et af Europas største medicinske forskningscentre og Sveriges til dato største laboratoriebyggeri. Projektet er præcis dobbelt så stort som den 35.000 kvm. udvidelse og ombygning af Panum-komplekset ved København Universitet med nye laboratoriefaciliteter, som Arkitektfirmaet C.F. Møller vandt konkurrencen om sidste år med et markant, skulpturelt 16 etagers forskertårn i hjertet af København.
Arkitektfirmaet C. F. Møller kunne desuden for nylig indvie et lignende projekt i Norge: et 23.000 m2 stort laboratoriebyggeri i ni etager ved Haukeland Universitetssygehus, Bergen.
"fortsætter..."
Arkitekt og partner i Arkitektfirmaet C. F. Møller, Mads Mandrup siger om sejren:
- Vi er meget stolte af sejren – og ikke mindst af at vi på den måde har formået at lande tre af de mest højprofilerede laboratoriebyggerier til medicinsk forskning i Norden inden for en kort periode. Det bekræfter firmaets position blandt toppen inden for forsknings-, sundheds- og uddannelsesbyggeri i Skandinavien.
Det er et resultat af vores satsning på det nordiske marked, hvor vi har valgt at være rodfæstet lokalt – med afdelinger i Danmark, Norge og Sverige - for efterfølgende at vækste gennem en solid viden- og ressourceudveksling mellem vores respektive kontorer,” fastslår han. Arkitektfirmaet C. F. Møller har desuden kontor i London.
Stockholm som en af de førende regioner for biovidenskab i verden
Målet med Biomedicum-projektet i Stockholm er at bidrage til udviklingen af den svenske hovedstad som en af de førende regioner for biovidenskab i verden
Tidligere har Karolinska Institutets forskningsmiljøer ligget spredt rundt på campus – et grønt park-område med røde teglbygninger, de første opført i 1930’erne. Det minder i strukturen om Aarhus Universitet - et af Arkitektfirmaet C. F. Møllers hovedværker.
Med Biomedicum får Karolinska Institutet ét samlende forskningsmiljø med ultrafleksible laboratorie- og kontorfaciliteter – et energieffektivt og bæredygtigt byggeri, som definerer nye kreative miljøer til fremtidens forskere. Bygningen bliver desuden nabo til det planlagte, nye universitetssygehus Nya Karolinska Solna (NKS).
Nybyggeriet er ikke blot tænkt som et hus i campus-parken, men skal også rumme parken i huset. Med et glasoverdækket, grønt atrium fortsætter campus-områdets uderum ind gennem bygningen og forstærker det grønne campus-områdes sociale kvaliteter – til gavn for videndeling og tværfaglighed.
Fire hold blev sidste år inviteret til at komme med deres bud på det nye forskningscenter – de andre var tre svenske firmaer: Nyréns Arkitektkontor, AIX og Sweco.
Byggeriet forventes at gå i gang i løbet af 2013 og stå færdigt i 2017.
tøtte
Individuelle trætrapper siden 1972. Smukt og funktionelt dansk design.
Alt i container, køb, leje, brugt, isoleret etc
Danmarks største udbyder af entreprenørmateriel, teleskoplæssere og kraner
Verificeret og cloud-baseret miljødokumentation - EPD
Nedbrydning miljøsanering diamantskæring/boring
Læs marts 2026 udgaven her
Fra Typehus til Drømme Villa
Køb VVS online - Fri fragt ved køb over Kr. 599,-
Salg og montering •••• Siden 1997 | Prisgaranti
Alt i løftegrej, løfteudstyr, kraner, faldsikring mm.
Folketinget har vedtaget en ny lovgivning, der fjerner væsentlige forhindringer for kommuner og regioner, der vil etablere solceller på offentlige bygninger.
Folketinget vedtog fredag den overenskomstbaserede beløbsordning for udenlandsk arbejdskraft, også kaldet ”certificeringsordningen”. Krifa advarer om, at ordningen træder demokratiske rettigheder under fode
Der er brug for en profil, oplyser EjendomDanmark i en kort pressemeddelelse
I Danmark er der ingen garanti for fejlbeskyttelse, hvis en plug-in-solcelle tilsluttes direkte i en stikkontakt