UgensErhverv.dk

Energirenovering er fremtiden

Både Dansk Byggeri og Tekniq vurderer, at markedet for energiarbejde vil være fordoblet i 2015

12-05-2011

Mens byggebranchen som helhed har lidt og stadig lider under finanskrisen, vurderer både Dansk Byggeri og Tekniq, at markedet for energiarbejde vil være fordoblet i 2015. Det kan derfor være med til at sætte gang i forretningen at specialisere sig i energi.

- Det er det område, hvor der virkelig sker noget. Vi forventer, at opgaverne med energieffektivisering af klimaskærme for nybyggeri og renovering tilsammen bliver på omkring 13 milliarder kroner om året i 2015. I dag er det fem milliarder, siger specialkonsulent Jonas Møller fra Dansk Byggeri.

Forventningen knytter sig især til udviklingen i bygningsreglementets energikrav.
Større del af omstæningen

Den største brancheforening for installatører, Tekniq, ser tilsvarende positivt på energimarkedet.

I rapporten ”Veje til vækst” anslår Tekniq, at installatørbranchens omsætning på energispecialer vil gå fra 5,1 milliarder kroner i 2009 til 9,6 milliarder i 2015. Det betyder, at området går fra at udgøre 12 procent til at udgøre 18 procent af branchens samlede omsætning.

”fortsætter…”


Den offentlige organisationen Go’ Energi, der arbejder for energiforbedringer, mærker en voksende interesse i alle sektorer.

- 30 pct. af boligejerne har planer om at energiforbedre deres bolig inden for de næste to år. Der er også stor fokus på området i det offentlige, og voksende interesse i erhvervslivet, så det er ganske massivt, siger sekretariatschef i Go’ Energi Henrik Teglgaard Lund.

Samtidig viser to undersøgelser fra henholdsvis Realkredit Danmark og Dansk Energi, at energirenoveringer nu topper listen over boligejernes foretrukne boligforbedring. Tidligere var det især køkken og bad, som stod boligejernes hjerter nær.

En af de virksomheder, der mærker efterspørgslen på energiforbedringer, er YIT, der arbejder med el, vvs og ventilation for både det offentlige og erhvervslivet.

- Inden for de sidste tre-fire år er det kommet op på et helt nyt niveau. Flere og flere af vores opgaver begynder med, at kunden ønsker en energioptimering. Det er klart det område, der vækster mest hos os. For eksempel udgør det snart halvdelen af vores omsætning i hovedstadsområdet, siger afdelingschef for energioptimering i YIT Henrik Zederkof.

Hvis man vil klare sig godt i byggebranchen, er budskabet derfor klart.

- Vi nærmer os et punkt, hvor man bliver koblet af en stor del af markedet, hvis man ikke har kompetencer inden for energi. Så det bør man skynde sig at få. Det er simpelthen nødvendigt for alle, lige fra større virksomheder og ned til den enkelte håndværker, siger Henrik Zederkof.

For at komme foran i forhold til energien kan man som håndværker for eksempel uddanne sig til energivejleder. Det giver også adgang til Håndværkerlisten fra Go’ Energi, hvor forbrugerne kan finde den rigtige håndværker til deres energiforbedring.

tøtte

Brochurer

Bureaukrater skal vurdere om virksomheder

Bureaukrater skal vurdere om virksomheder

Virksomheder, der udfører huseftersyn skal autoriseres. Det kommer til at koste cirka 25.000 kroner i etableringsomkostninger

Boligejere overlades til private søgsmål, når huseftersynsordningen ophører

Boligejere overlades til private søgsmål, når huseftersynsordningen ophører

Hvis entreprenøren er gået konkurs, kan den skadelidte rejse et direkte krav mod entreprenørens ansvarsforsikringsselskab ved domstolene

Kom med på indkapslingsjob på Harboøre Tange

Kom med på indkapslingsjob på Harboøre Tange

Arkil etablerer en 750 meter lang spunsvæg omkring den stærkt forurenede fabriksgrund på Harboøre Tange for Region Midtjylland – en teknisk krævende opgave med skærpede krav til sikkerhed, planlægning og holdbarhed

Klimatilpasning skal udvikle danske byer og ikke blot beskytte dem

Klimatilpasning skal udvikle danske byer og ikke blot beskytte dem

Danske byer bliver i dag klimatilpasset, som om vandet følger kommunegrænser og lovparagraffer. Det giver dyre og mangelfulde løsninger. En ny rapport viser en anden vej