UgensErhverv.dk

Entreprenør med overskud

Adserballe & Knudsen fik overskud på 2,0 mio.kr. i 2010

27-04-2011

Entreprenørvirksomheden Adserballe & Knudsen A/S fik et pænt overskud på 2,0 mio. kr, efter skat fra koncernens samlede aktiviteter inden for tømrer, murer, VVS og blik samt maler i 2010.

Omsætningen oplyses af konkurrencehensyn ikke, men lå på næsten samme niveau som i 2009. 2010-resultatet er 25 pct. lavere end i 2009 og afspejler den meget hårde konkurrence med pres på marginalerne. Alligevel er Adserballe & Knudsen godt tilfreds med resultatet.

- Vi har fastholdt omsætningen i det meget hårde marked i 2010 og har næsten kunne holde vores bundlinje. Det er absolut tilfredsstillende, siger Karsten Hjarsø, adm. direktør Adserballe & Knudsen.

-2011 tegner også tilfredsstillende, selvom vi ikke forventer en meget bedre indtjening. Der er mange om budene, og priserne er presset, men vi er styrket i konkurrencen i kraft af en bedre alsidighed i vores service- og håndværksaktiviteter, fremhæver Karsten Hjarsø.

”fortsætter…”




- Vi har vundet nogle store ordrer på nybyggeri, som viser en god styrke i markedet. Om en måned starter vi op på Adserballe & Knudsens hidtil største enkeltopgave, nemlig den indvendige og udvendige aptering af 62 nye boliger på Islands Brygge for JM Danmark, hvor vi har alle fag i arbejde.

Vores styrke med at kunne løse de ofte komplekse byggeopgaver med en stor egenproduktion og med egne folk inden for murer-, tømrer-, VVS- og blikarbejde og styre projektet effektivt giver en klar konkurrencemæssig fordel for os og for kunderne.
Samtidig har vi vækst inden for vedligehold og renovering af bygninger, hvor af en del udføres for faste kunder blandt boligselskaber, pensionskasser, det offentlige og virksomheder, oplyser Karsten Hjarsø.

Mandskabsstyrken på cirka 140 medarbejdere, heraf 25 funktionærer er uændret.
Egenkapitalen er steget fra 5,6 millioner kroner til 7,6 millioner kroner.

Koncernen består af hovedselskabet Adserballe & Knudsen A/S, AK Teknik Aps, HAK Malerholding Aps erhvervet i 2009 og i4 teknik A/S aktiv inden for VVS og ventilation erhvervet i 2009.

Blandt arbejderne i 2010 var en stor byfornyelse og renovering af AB Heimdalsborg, renovering af tag og tagkonstruktion på Vestre Fængsel, indvendig og udvendig renovering af det fredede Arbejdermuseet og et stort altanprojekt for Helsingør Boligselskab Sundparken.

tøtte

Brochurer

Bureaukrater skal vurdere om virksomheder

Bureaukrater skal vurdere om virksomheder

Virksomheder, der udfører huseftersyn skal autoriseres. Det kommer til at koste cirka 25.000 kroner i etableringsomkostninger

Boligejere overlades til private søgsmål, når huseftersynsordningen ophører

Boligejere overlades til private søgsmål, når huseftersynsordningen ophører

Hvis entreprenøren er gået konkurs, kan den skadelidte rejse et direkte krav mod entreprenørens ansvarsforsikringsselskab ved domstolene

Kom med på indkapslingsjob på Harboøre Tange

Kom med på indkapslingsjob på Harboøre Tange

Arkil etablerer en 750 meter lang spunsvæg omkring den stærkt forurenede fabriksgrund på Harboøre Tange for Region Midtjylland – en teknisk krævende opgave med skærpede krav til sikkerhed, planlægning og holdbarhed

Det offentliges egne betalingsfrister er elastik i metermål

Det offentliges egne betalingsfrister er elastik i metermål

Virksomheder risikerer at skulle betale moms af udført arbejde for eksempelvis staten og kommunerne, FØR det offentlige selv har betalt deres regninger