UgensErhverv.dk

Ny stærk spiller inden for natursten

Fusion mellem TR Granit A/S og Stenex A/S indgår i DS Europe-koncernen

04-04-2011

Danmark får en ny sværvægter inden for produktion og salg af natursten. Pr. 1. april 2011 er TR Granit A/S og Stenex A/S fusioneret . Den fusionerede virksomhed kommer til at indgå i DS Europe-koncernen, som har hovedsæde i Nørre Snede.

Den bliver Danmarks største leverandør af indendørs og udendørs natursten, og den vil være eneste producent af den unikke og meget efterspurgte bornholmske granit.

Adm. direktør for DS Europe ApS, Henrik Søgaard Nielsen, siger:

- Med fusionen får vi en spiller, som står stærkt inden for produktion og salg af alle typer naturstensprodukter, og som også har den fornødne styrke til at kunne markere sig internationalt. Fusionen giver nogle åbenlyse synergier, som kan støtte DS Europe-koncernens mål om at servicere vores kunder bedst muligt ved at tilbyde totalløsninger.

De to hidtidige ejere fortsætter i den fusionerede virksomhed.

Indehaver af TR Granit A/S, Torben Enøe Rasmussen, siger:

- Med fusionen bliver vi den største danske totalleverandør i branchen. Vores ambition er, at det skal være nemt og enkelt at handle med os, og vi skal kunne levere alle de naturstensprodukter, som arkitekter, bygherrer og entreprenører efterspørger.

Carsten N. Christensen fra fusionspartneren Stenex A/S forklarer, at de ændrede konjunkturer har betydet, at selskabet i de seneste år har foretaget betydelige justeringer.
- Fusionen er det naturlige næste skridt for at skabe en stærk dansk aktør i den skærpede konkurrence. Hele vores koncern skal optimeres, for at kunne udfordre konkurrencen, siger Carsten N. Christensen.

Den fusionerede virksomhed vil i en overgangsfase blive videreført under navnet Stenex/TR Granit A/S. Virksomhedens nye navn vil blive præsenteret i løbet af kort tid. Den fusionerede virksomhed vil få afdelinger i henholdsvis København, Århus, Nørre Snede samt på Bornholm. Torben Enøe Rasmussen bliver aktionær i det nye selskab.

DS Europe-koncernens andet datterselskab, Danske Stenhuggerier A/S, fortsætter uændret. DS Europe-koncernen vil efter fusionen beskæftige ca. 160 medarbejdere.

tøtte

Brochurer

Bureaukrater skal vurdere om virksomheder

Bureaukrater skal vurdere om virksomheder

Virksomheder, der udfører huseftersyn skal autoriseres. Det kommer til at koste cirka 25.000 kroner i etableringsomkostninger

Boligejere overlades til private søgsmål, når huseftersynsordningen ophører

Boligejere overlades til private søgsmål, når huseftersynsordningen ophører

Hvis entreprenøren er gået konkurs, kan den skadelidte rejse et direkte krav mod entreprenørens ansvarsforsikringsselskab ved domstolene

Kom med på indkapslingsjob på Harboøre Tange

Kom med på indkapslingsjob på Harboøre Tange

Arkil etablerer en 750 meter lang spunsvæg omkring den stærkt forurenede fabriksgrund på Harboøre Tange for Region Midtjylland – en teknisk krævende opgave med skærpede krav til sikkerhed, planlægning og holdbarhed

Det offentliges egne betalingsfrister er elastik i metermål

Det offentliges egne betalingsfrister er elastik i metermål

Virksomheder risikerer at skulle betale moms af udført arbejde for eksempelvis staten og kommunerne, FØR det offentlige selv har betalt deres regninger