UgensErhverv.dk
Kompetente tagdækkereDet første hold har netop afsluttet uddannelsesfor

Kompetente tagdækkere

Ny Isola Mestertekk Proff-uddannelse giver flere muligheder til tømrervirksomheder

01-04-2011

Et nyt certificeret uddannelsesforløb - Isola Mestertekk Proff – har set dagens lys. Uddannelsen henvender sig til alle tømrervirksomheder, der ønsker at være kvalificerede til at udføre taglægningsarbejde selv. Det første hold bestående af otte virksomheder har netop afsluttet uddannelsesforløbet på Roskilde Tekniske Skole.

Uddannelsen er konstrueret i samarbejde med Construction College i Ålborg, og efter bestået eksamen er man tilknyttet Tag-Akademiet. Som færdigudlært Isola Mestertekk Proff tagdækker har man således et officielt certifikat på, at man er kvalificeret til at udføre tagarbejde med tagpap.

- Uddannelsen giver tømrermesteren en mulighed for selv at lave tagpaparbejdet på et hus. Hvorfor skal man give tagpaparbejdet væk, når man selv kan udføre det? Nu har virksomheder muligheden for at specialisere sig og derved få nye kunder.
Formålet med Isola Mestertekk Proff uddannelsen er at give større tryghed for både kunden og håndværkeren: Når tagpaparbejdet bliver udført af autoriserede montører, så er kunden sikker på et højt fagligt niveau, siger markedschef i Isola, Michael Lindberg.

”fortsætter…”




For at kunne kalde sig færdigudlært Isola Mestertekk Proff, skal man have gennemført modul 1 og modul 2 med afsluttende eksamen. Første modul omhandler varmt arbejde, varmluft svejsning, listedækning, ventilationsforhold i tagkonstruktionen og forsikringsforhold.
Modul 2 går skridtet videre og sætter bl.a. fokus på avancerede tagpapløsninger, trykudligning, kantafslutninger og udvendig isolering på taget. Hvor man efter modul 1 vil være i stand til at udføre korrekt tagarbejde, så forhindrer modul 2 konstruktionsmæssige fejl i avanceret byggeri.

Baggrunden for, at det nu er muligt at udføre tagpaparbejdet selv, er Isola Listedækning, som det er muligt at montere efter, taget er lagt. Virksomheden oplever stor interesse fra byggebranchen. Selve monteringen foregår enkelt og hurtigt, og man er sikret et tag, hvor der ikke er fare for brand eller fugt.

- En håndværker, der er udlært Isola Mestertekk Proff, er altid i besiddelse af den nyeste viden inden for tagpap, og ved at vælge en tagdækker fra ordningen får man et kvalitetstag med 15 års produktgaranti.
Vi tager ansvar for egne produkter, og vi vil gerne sikre os, at de bliver anvendt korrekt. Isola Mestertekk er et moderne et-lags tagbelægning, der kan bruges på skrå og flade tage med alle almindelige underlag af træbaseret produkter, letbeton eller varmeisolerende plader. Med den nye uddannelse har tømrervirksomheder i Danmark fået en oplagt mulighed for at udvide deres forretningsområde, siger Michael Lindberg.

tøtte

Brochurer

Bureaukrater skal vurdere om virksomheder

Bureaukrater skal vurdere om virksomheder

Virksomheder, der udfører huseftersyn skal autoriseres. Det kommer til at koste cirka 25.000 kroner i etableringsomkostninger

Boligejere overlades til private søgsmål, når huseftersynsordningen ophører

Boligejere overlades til private søgsmål, når huseftersynsordningen ophører

Hvis entreprenøren er gået konkurs, kan den skadelidte rejse et direkte krav mod entreprenørens ansvarsforsikringsselskab ved domstolene

Kom med på indkapslingsjob på Harboøre Tange

Kom med på indkapslingsjob på Harboøre Tange

Arkil etablerer en 750 meter lang spunsvæg omkring den stærkt forurenede fabriksgrund på Harboøre Tange for Region Midtjylland – en teknisk krævende opgave med skærpede krav til sikkerhed, planlægning og holdbarhed

Det offentliges egne betalingsfrister er elastik i metermål

Det offentliges egne betalingsfrister er elastik i metermål

Virksomheder risikerer at skulle betale moms af udført arbejde for eksempelvis staten og kommunerne, FØR det offentlige selv har betalt deres regninger