UgensErhverv.dk
Plads til alle på mandskabsplatformenOtte SC 5000-platforme fra VMC Pitzner dækker hele

Plads til alle på mandskabsplatformen

En ny samarbejdsmodel giver byggefirmaer en fælles løsning med mandskabsplatforme på Vestas’ hovedkvarter

30-03-2011

Facademonteringen på Vestas nye hovedkvarter i Skejby ved Aarhus kræver en række arbejdsgange og involverer fire forskellige firmaer, der skal montere forskellige typer beslag, aluminiumskassetter, intelligent solafskærmning og solceller.

For at rationalisere arbejdsgangene og begrænse omkostningerne til lifte og stillads har VMC Pitzner bragt de involverede firmaer sammen om en løsning med fire SC 5000-platforme, der dækker 60 meter facade i tre etager og bliver stående på pladsen i hele anlægsperioden.

Galten Stål & Glas var det første firma, der benyttede platformene ved facademonteringen.

- Jeg kunne hurtigt se gevinsten ved, at vi samarbejder om platformene. Vi deler omkostningerne til opsætning og nedtagning, og de store platforme har givet vores folk optimale arbejdsbetingelser. Vi står rigtigt godt for arbejdet, og det giver altid et bedre resultat og en højere effektivitet, siger Peter Nielsen, der er indehaver af Galten Stål & Glas.

”fortsætter…”



Også firmaet BB Alu Montage er med i samarbejdet, og indehaver Benny Bavnsgaard Jensen lægger ikke skjul på, at han havde valgt en anden løsning, hvis VMC Pitzner ikke havde bragt parterne sammen om en fælles løsning.

- Vi ville have brugt saxlifte i stedet for de store arbejdsplatforme, men med den fælles løsning er der økonomi i at anvende dem. Det giver os en større effektivitet i arbejdet med at sætte aluminiumskassetter til facadebeklædning op, fastslår Benny Bavnsgaard Jensen.

Hovedentreprenør på projektet er E. Pihl & Søn A.S., som har medvirket til, VMC Pitzner har kunnet få samarbejdsaftalen på plads mellem de mange involverede.

- Løsningen forudsætter, at hovedentreprenøren har accepteret, at arbejdsplatformene står på pladsen gennem længere tid også i perioder, hvor de ikke er i brug, men det har der været en god fælles forståelse for, siger Ole Barkholt Hansen fra VMC Pitzner.

- Det kræver selvfølgelig noget kommunikation og koordinering, når fire firmaer skal benytte det samme grej hen over en længere periode, men idégrundlaget bag dette unikke samarbejde er så stærkt, at udfordringerne er blevet løst. Jeg er overbevist om, at vi kommer til at benytte den idé igen til gavn for økonomien og effektiviteten på større byggeprojekter.

Det gælder jo for alle byggefirmaer om at være konkurrencedygtige, og vi glæder os over at kunne medvirke til at øge produktiviteten med kreative løsninger, siger Ole Barkholt Hansen.

Vestas opfører et tre etagers hovedsæde med i alt 21.000 etagekvadratmeter. Huset opføres som et bæredygtigt og energioptimalt byggeri med Danmarks største jordvarmeanlæg, et 600 kvm. solcelleanlæg og et 350 kvm. solvarmeanlæg.

En intelligent solafskærmning på facaden kan holde 90 pct. af varmestrålingen ude om sommeren og dæmpe lysindfaldet med op til 80 pct.

tøtte

Brochurer

Bureaukrater skal vurdere om virksomheder

Bureaukrater skal vurdere om virksomheder

Virksomheder, der udfører huseftersyn skal autoriseres. Det kommer til at koste cirka 25.000 kroner i etableringsomkostninger

Boligejere overlades til private søgsmål, når huseftersynsordningen ophører

Boligejere overlades til private søgsmål, når huseftersynsordningen ophører

Hvis entreprenøren er gået konkurs, kan den skadelidte rejse et direkte krav mod entreprenørens ansvarsforsikringsselskab ved domstolene

Kom med på indkapslingsjob på Harboøre Tange

Kom med på indkapslingsjob på Harboøre Tange

Arkil etablerer en 750 meter lang spunsvæg omkring den stærkt forurenede fabriksgrund på Harboøre Tange for Region Midtjylland – en teknisk krævende opgave med skærpede krav til sikkerhed, planlægning og holdbarhed

Det offentliges egne betalingsfrister er elastik i metermål

Det offentliges egne betalingsfrister er elastik i metermål

Virksomheder risikerer at skulle betale moms af udført arbejde for eksempelvis staten og kommunerne, FØR det offentlige selv har betalt deres regninger