Bygherreforeningen sætter byg- og driftsherrer i spil som værdiskabende krumtap i Det Digitale Byggeri
29-03-2011
- Oprindelig udpegede man bygherrer og byggeriets udøvende aktører som lokomotiver for implementering og udbredelse af Det Digitale Byggeri, men lokomotiverne kom aldrig op på skinnerne. I stedet rettede man skytset mod byggeriets rådgivere og de projekterende, hvor gevinsten er mindst, og tabte pointen om, at de største gevinster høstes på den lange bane.
Det er arkitekt maa og formand for Bygherreforeningens Digitaliseringsudvalg Peter Hauch, der - med afsæt i foreningens omfattende udredningsarbejde om værdiskabelse gennem udnyttelse af digitale redskaber - sætter ord på et afgørende dilemma i arbejdet med at implementere og udbrede Det Digitale Byggeri.
- Derved har man ikke alene ignoreret behovet for at skabe merværdi ved at fokusere på brugernes ønsker og behov i den indledende byggefase. Man har samtidig gennem snæver fokus på byggeprocessen ignoreret udfordringen med at få de udførende til at stille krav om udnyttelse af digitale redskaber som redskab til at skabe et langsigtet digitalt fundament for både byggeri og drift.
Imidlertid er det helt afgørende, at bygherrens viden om langsigtet drift og vedligehold implementeres som udgangspunkt og grundlag for udviklingen af et byggeprojekt, hvis vi skal udnytte det digitale potentiale til at skabe merværdi i byggeriet.
- Viden om driftsfasen er krumtap for værdiskabelse i byggeriet, og det snævre fokus på selve byggeprocessen må sættes ind i en større sammenhæng, der defineres og realiseres i forhold til byggeriets brugere, understreger Peter Hauch.
”fortsætter…”
Peter Hauch karakteriserer Bygherreforeningens udredningsarbejde, der præsenteres ved næste måneds digitale eksperimentarium på UCN i Aalborg, som en buket af udfordringer og initiativer, der blandt byg- og driftsherrer opleves som helt centrale i forhold til digitalisering.
- Udredningsarbejdet og den afsluttende rapport udgør både et fælles udgangspunkt for øget digital efterspørgsel i byggesektoren og et fælles grundlag for en vurdering af, hvilke udviklingsmæssige indsatser, der vil være nødvendige, hvis vi skal skabe merværdi i byggeriet, fortæller formanden for Bygherreforeningens Digitaliseringsudvalg, der i øvrigt ikke lægger skjul på, at byg- og driftsherrer har haft en tøvende til gang til digitalisering.
I den sammenhæng pointerer Peter Hauch dog, at det har været mere end svært at få et overblik over de mange forskellige muligheder for digitalisering og den erfaring som er høstet i stribevis af enkeltprojekter, og han understreger, at byg- og driftsherrerollen langt fra er homogen og entydig.
- Derfor må digitalisering ske med skarpt øje for den mangfoldighed og diversitet, der kendetegner varetagelsen af bygherre- og driftsfunktionen, men det står fast, at byg- og driftsherrer ser et stort potentiale i digitalisering og ønsker at bidrage positivt til udvikling af værdiskabelse gennem anvendelse af de digitale redskaber, fastslår Peter Hauch.
- Det er en helt klar og gennemgående vurdering blandt byg- og driftsherrer, at digitalisering er både nyttig og nødvendig. Der er bred enighed om, at digitalisering på en række centrale områder understøtter arbejdet med at skabe merværdi ved opførelse og drift af bygninger og bygningskomplekser.
Digitale dage
”De Digitale dage på UCN” er et samarbejde mellem Univercity College Nordjylland, Aalborg Universitet, Tech College Aalborg, EUC-Nord og SmartCityDK, der samler dansk byggeri om fælles videndeling, udvikling og udbredelse af Det Digitale Byggeri.
Ved årets arrangement, der er landets største og mest ambitiøse digitale eksperimentarium med foredrag, workshops og konkret digital projektering af to konkrete projekter med energirenovering deltager - foruden en bred buket af byggevirksomheder, eksterne foredragsholdere, hovedtalere og besøgende fra hele landet - 25 undervisere og 100 studerende fra syv forskellige nordjyske uddannelser.
”De Digitale Dage På UCN”, der derudover i år sætter særlig fokus på bygherrens rolle i Det Digitale Byggeri, slår dørene op til det digitale eksperimentarium onsdag den 13. april klokken ni.
tøtte
Udlejning af containere til opbevaring og flytning
Køb VVS online - Fri fragt ved køb over Kr. 599,-
Vinduer, døre, trapper og kviste
Fra Typehus til Drømme Villa
Betonelementløsninger – well-built for well-being!
Stærkt sortiment til tætning, dæmpning og beskyttelse
Magasin om bæredygtighed i byggebranchen
Alt i container, køb, leje, brugt, isoleret etc
Tagdækkernes faldsikringssystem
Salg og montering •••• Siden 1997 | Prisgaranti
Folketinget har vedtaget en ny lovgivning, der fjerner væsentlige forhindringer for kommuner og regioner, der vil etablere solceller på offentlige bygninger.
Folketinget vedtog fredag den overenskomstbaserede beløbsordning for udenlandsk arbejdskraft, også kaldet ”certificeringsordningen”. Krifa advarer om, at ordningen træder demokratiske rettigheder under fode
Der er brug for en profil, oplyser EjendomDanmark i en kort pressemeddelelse
I Danmark er der ingen garanti for fejlbeskyttelse, hvis en plug-in-solcelle tilsluttes direkte i en stikkontakt