UgensErhverv.dk
DM i minigraverI den indledende runde er der plads til 10 deltage

DM i minigraver

LOXAM arrangerer Danmarksmesterskab i minigraver

29-03-2011

Entreprenører, håndværkere og byggefolk, som er fikse med joystikket i førerhuset, inviteres nu til indledende runder i DM for minigraver 17 forskellige steder i landet – bl.a. hos LOXAM i Karlslunde.

Det sker i forbindelse med åbent hus fredag den 8. april 2011 kl. 11.00.

Her konkurrerer deltagerne om en plads i DM finalen, der holdes på messen Have og Landskab i Slagelse den 26. august i år. Med titlen som Danmarksmester i minigraver følger æren og et rejsegavekort på 10.000 kr. LOXAM forventer, at konkurrencen om finalepladserne bliver både sjov og intens.

- Vi arrangerer DM i minigraver for at sætte fokus på en af vores mest gængse udlejningsmaskiner og brugen af den, forklarer salg- og marketingdirektør Thomas Bendixen fra LOXAM Danmark om mesterskabet:


”fortsætter…”


- Konkurrencen kommer til at foregå i en Volvo EC 15, som er en halvanden tons gravemaskine eller minigraver med kipbar planerskovl. Den maskintype er de fleste fortrolige med, for den bruges af både bygge- og anlægsvirksomheder, kabelentreprenører, anlægsgartnere, nedrivningsfirmaer og mange andre. Der er rigtigt mange, som har mulighed for at deltage i konkurrencen, understreger Thomas Bendixen.

I den indledende runde er der plads til 10 deltagere i hver af LOXAMs 17 afdelinger.

Deltagerne registreres efter først til mølle princippet. I konkurrencen skal deltagerne gennemføre to discipliner, der hver skal løses hurtigst muligt og indenfor en tidsramme på maksimalt fem minutter pr. disciplin:

• Deltagerne skal afrette en sandbunke så præcist, at en bold kan rulle ned og vælte tre kegler
• Deltagerne skal dyppe en svensknøgle i en flaske

- Vi regner med, at erfarne deltagere kan gennemføre hver øvelse på et par minutter, fortæller Thomas Bendixen.

I LOXAM afdelingen vil der på åbent hus dagen være en overdommer, som instruerer deltagerne i disciplinerne og reglerne. Overdommeren vil også bedømme præstationerne og tage tid på deltagerne. Vinderen af den indledende runde får en præmie til en værdi af 500 kr. og en adgangsbillet til finalen sammen med vinderne fra de øvrige 16 indledende runder.

- Vi tilstræber en festlig og fair afvikling af den indledende runde, og så glæder vi os til at se rigtigt mange kolleger til deltagerne, samarbejdspartnere og andre interesserede til vores åbent hus denne fredag, siger afdelingsleder Tonny Hansen fra LOXAM i Karlslunde.

For deltagerne, og for dem som kommer for at heppe eller deltage i åbent hus, er der tændt op i grillen, så man kan få sig lidt at spise og drikke.

Desuden trækker LOXAM lod om en række præmier blandt alle gæster, som på forhånd har tilmelder sig åbent hus arrangementet på hjemmesiden minigraverdm.dk

tøtte

Se disciplinerne i DM for minigraver her…

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Tossede barrierer for solceller fjernes

Tossede barrierer for solceller fjernes

Folketinget har vedtaget en ny lovgivning, der fjerner væsentlige forhindringer for kommuner og regioner, der vil etablere solceller på offentlige bygninger.

Lov om udenlandsk arbejdskraft med ført 3F-hånd

Lov om udenlandsk arbejdskraft med ført 3F-hånd

Folketinget vedtog fredag den overenskomstbaserede beløbsordning for udenlandsk arbejdskraft, også kaldet ”certificeringsordningen”. Krifa advarer om, at ordningen træder demokratiske rettigheder under fode

EjendomDanmark smider Peter Stenholm på porten

EjendomDanmark smider Peter Stenholm på porten

Der er brug for en profil, oplyser EjendomDanmark i en kort pressemeddelelse

Tyske elinstallationer har dobbelt beskyttelse mod stød og brand

Tyske elinstallationer har dobbelt beskyttelse mod stød og brand

I Danmark er der ingen garanti for fejlbeskyttelse, hvis en plug-in-solcelle tilsluttes direkte i en stikkontakt