Mentorordning på Ingeniørhøjskolen i Århus får færre til at droppe ud af studiet
28-03-2011
Mentorer fra det midtjyske erhvervsliv hjælper ingeniørstuderende med at holde gejsten oppe hos studerende i deres uddannelse, og det kan ny aflæses direkte i Ingeniørhøjskolens frafaldsstatistik.
Mentorordningen har eksisteret 6 år, og andelen af studerende, der dropper ud af studiet er næsten halveret. I dag har Ingeniørhøjskolen et rekordlavt frafald på 16 procent i løbet af det første år og 9 procent i løbet af den resterende studietid.
- Vi har sat hårdt ind på at minimere vores frafald. Vi har et stort ansvar for at levere flere dygtige ingeniører til dansk erhvervsliv. Vi skal kunne matche den store aldersbetingede afgang fra arbejdsmarkedet, der venter os i de kommende år. Derfor må vi hele tiden være kreative i vores metoder til at fastholde vores studerende igennem hele studieforløbet, forklarer Birgitte Viborg, der er leder af den centrale studievejledning på Ingeniørhøjskolen i Århus.
En af de vigtigste årsager til frafald på ingeniøruddannelserne er, at de studerende er usikre på, hvad de kan bruge deres tekniske viden til i et fremtidigt arbejdsliv.
- Vi kan se, at vores studerende mangler rollemodeller. De har brug for at få en fornemmelse af, hvad deres fremtidige arbejdsliv vil byde på. Og her er erhvervsmentorordningen meget værdifuld. Den skaber nogle helt unikke relationer mellem studerende og ingeniører i det omgivende erhvervsliv, siger Birgitte Viborg.
”fortsætter…”
Stine Aalund Knudsen læser bioprocesteknologi på 4. semester. Hun er en af de studerende, der benytter sig af erhvervsmentorordningen. Hun mødes med sin mentor cirka en gang om måneden. På møderne taler de om, hvordan det er at være ingeniør, og hvilke muligheder hendes uddannelse giver.
- Jeg er glad for min mentor. Han giver mig en karrieremæssig afklaring, som er vigtig. Jeg har fået en helt anden indsigt i mit fremtidige arbejdsliv, som bekræfter mig i, at jeg har valgt den rigtige uddannelse. Det motiverer mig og hjælper mig til at holde gejsten oppe, når jeg føler, at jeg er ved at drukne i projektarbejde og eksamensres. Jeg kan se målet klarere. Jeg glæder mig.
Mentorordningen er et af en række initiativer, der skal fastholde studerende på ingeniøruddannelserne i Aarhus.
Fakta om mentorordningen:
• Mentorordningen er et tilbud til studerende på 3. til 6. semester. En mentor er typisk ingeniør i det østjyske erhvervsliv med mindst et par års erhvervserfaring.
• Hver mentor får tilknyttet 2-4 studerende.
• Mentorerne og de studerende mødes 6-8 gange i løbet af et år på Ingeniørhøjskolen, privat eller på mentorens arbejdsplads i forbindelse med virksomhedsbesøg.
• Mentorerne hjælper de studerende med at få et realistisk billede af ingeniørens arbejdsliv og træffe beslutninger med hensyn til valg af fag og karriere.
tøtte
Salg og montering •••• Siden 1997 | Prisgaranti
Verificeret og cloud-baseret miljødokumentation - EPD
Nedbrydning og Miljøsanering
Køb VVS online - Fri fragt ved køb over Kr. 599,-
Tysk kvalitets siden 1860!
Alt i løftegrej, løfteudstyr, kraner, faldsikring mm.
Alt i container, køb, leje, brugt, isoleret etc
Læs marts 2026 udgaven her
Kæmpe udvalg i trælister - Se mere her!
Danmarks største udbyder af entreprenørmateriel, teleskoplæssere og kraner
Folketinget har vedtaget en ny lovgivning, der fjerner væsentlige forhindringer for kommuner og regioner, der vil etablere solceller på offentlige bygninger.
Folketinget vedtog fredag den overenskomstbaserede beløbsordning for udenlandsk arbejdskraft, også kaldet ”certificeringsordningen”. Krifa advarer om, at ordningen træder demokratiske rettigheder under fode
Der er brug for en profil, oplyser EjendomDanmark i en kort pressemeddelelse
I Danmark er der ingen garanti for fejlbeskyttelse, hvis en plug-in-solcelle tilsluttes direkte i en stikkontakt