UgensErhverv.dk

Bæredygtig byfornyelse skal give merværdi

Skal byfornyelses-projekter lykkes skal de give merværdi i form af eksempelvis mere inspirerende byrum, viser ny rapport

25-03-2011

Skal bæredygtige byfornyelser blive en succes, er det afgørende for politikeres og borgernes incitament, at byfornyelserne reelt giver merværdi i form af eksempelvis mere inspirerende byrum. Det viser en rapport udarbejdet af rådgivningsvirksomheden metopos – en del af Bascon og Herning Kommune med støtte fra Socialministeriet.

Bæredygtig byfornyelse står lige nu på dagsordenen i mange danske kommuner. Upåagtet om det drejer sig om store udviklingsplaner om kollektiv trafik, opsamling af regnvand eller etablering af grønne oaser i bymidten, er én ting dog central:

- Hvis det bæredygtige tiltag giver en merværdi, der ligger ud over det bæredygtige, er der langt højere chance for, at projektet lykkedes. Eksempelvis i form af mere inspirerende byrum til borgerne, et mere varieret boligudbud i bymidten eller lavere belastning af kloakkerne, siger projektchef Anne Mette Boye fra metopos – en del af Bascon.

Rapporten understreger, at kommunen upåagtet typen af projekt skal være vedholdende i arbejdet. Samtidig skal kommunen samarbejde på tværs af fagligheder og ansvarsområder, ligesom den skal den vove, at ikke alle projekter lykkedes.

- Derudover kan det være en udfordring at finde de rette argumenter, når kommunen skal trænge igennem over for borgerne med de store visioner. Derfor er vigtigt både med de store drømme og med konkrete handlinger, der udføres i virkeligheden, hvor borgerne kan se det, siger Anne Mette Boye.

”fortsætter…”



I rapporten udvikles en model, som synliggør, hvordan de bæredygtige initiativer kan etableres i landets byer. Modellen er afprøvet i Herning midtby og lokale landsbyer Studsgård og Karstoft.

I Studsgård etableres f.eks. et udendørs mødested, der samtidig er base for fælles affaldssortering og indgang til togstationen, mens Herning har udarbejdet en bæredygtig lokalplan for et område i bymidten og præsenteret deres visioner for byen gennem visionsskilte i parkeringsbåse omdannet til miniparker.

Ifølge rapporten er der typisk tre slags incitamenter bag bæredygtige byfornyelsesprojekter rundt i kommunerne. Et økonomisk incitament som eksempelvis at opnå en besparelse på ny kloakering; at man vil styrke sit sociale image og kommunens brand; eller et idealistisk sigte, hvor man populært sagt vil redde verden.

På baggrund af erfaringerne opstiller rapporten en række forskellige bæredygtige tiltag og metoder til at implementere dem i praksis.

tøtte


Brochurer

Bureaukrater skal vurdere om virksomheder

Bureaukrater skal vurdere om virksomheder

Virksomheder, der udfører huseftersyn skal autoriseres. Det kommer til at koste cirka 25.000 kroner i etableringsomkostninger

Boligejere overlades til private søgsmål, når huseftersynsordningen ophører

Boligejere overlades til private søgsmål, når huseftersynsordningen ophører

Hvis entreprenøren er gået konkurs, kan den skadelidte rejse et direkte krav mod entreprenørens ansvarsforsikringsselskab ved domstolene

Kom med på indkapslingsjob på Harboøre Tange

Kom med på indkapslingsjob på Harboøre Tange

Arkil etablerer en 750 meter lang spunsvæg omkring den stærkt forurenede fabriksgrund på Harboøre Tange for Region Midtjylland – en teknisk krævende opgave med skærpede krav til sikkerhed, planlægning og holdbarhed

Det offentliges egne betalingsfrister er elastik i metermål

Det offentliges egne betalingsfrister er elastik i metermål

Virksomheder risikerer at skulle betale moms af udført arbejde for eksempelvis staten og kommunerne, FØR det offentlige selv har betalt deres regninger