UgensErhverv.dk
In-situ Pris til Nisbjerg VandcenterNibsbjerg Vandcenter i Holstebro løb med den prest

In-situ Pris til Nisbjerg Vandcenter

Nibsbjerg Vandcenter vinder prestigefuld arkitekturpris

23-03-2011

Et godt samspil med lokalmiljøet og en meningsfuld anvendelse af beton resulterede i, at Nibsbjerg Vandcenter i Holstebro løb med den prestigefyldte In-situ Pris 2011 til byggebranchens Oscarfest, Bæredygtig Beton Konferencen, i Musikhuset Aarhus forleden.

In-situ Prisen blev overrakt til A2 Arkitekterne og entreprenøren MT Højgaard, der sammen med bygherren Vestforsyning står bag byggeriet. Det midtjyske vandværk er et helt igennem in-situ støbt byggeri, hvilket betyder, at betonen er støbt direkte på stedet. Og det var en enig dommerkomite, der valgte vandværket i Holstebro som vinder af In-situ Prisen 2011.

- Bygningens samspil med lokalmiljøet og en meningsfuld anvendelse af betonen gør Nibsbjerg Vandcenter til et lille stykke vandkultur. Rå og naturlig beton giver for eksempel bygningen et rent udtryk, som passer godt med vandværkets opgave med at levere rent vand, forklarer formand for bedømmelseskomitéen Signe Kongebro fra Henning Larsen Architects.

Bag uddelingen af In-situ Prisen står DRA Forskallingsleverandørerne og Dansk Beton Fabriksbetongruppen, der begge hører til i Dansk Byggeri. Prisen er på 50.000 kroner og uddeles til personer eller firmaer, som har stået for smukt arbejde i pladsstøbt beton, eller har medvirket til at gøre brugen af forskalling lettere eller mere spændende.

”fortsætter…”



Arkitekterne og entreprenøren bag Nisbjerg Vandcenter har ifølge bedømmelseskomiteen udnyttet den pladsstøbte betons mange muligheder til at skabe spændende finesser som et hældende tag, skrå ydervægge, forskudte højder og en række arkitektoniske detaljer, der understøtter vandværkets funktion.

- Indvendig glider en in-situ-støbt trappe gennem rummet og skaber en stor rumhøjde, der giver plads til de mange vandtanke. Samtidig går betonen igen i vægge, lofter, gulve og trapper. Derfor kan alle overflader højtryksspules, hvilket giver store fordele for hygiejnen. Derudover skaber betonen et stabilt indeklima, som letter arbejdet med at holde vandet på samme temperatur året rundt, fortæller Signe Kongebro.

Ud over In-situ Prisen blev der uddelt tre andre priser på Bæredygtig Beton Konferencen i Aarhus. Betonelement-Prisen gik til Bjarke Ingels, frontfiguren i firmaet BIG – Bjarke Ingels Group, for boligkomplekset VM Bjerget på Amager, mens DANVA Vandhuset i Skanderborg modtog Bæredygtig Beton Prisen.
Endelig gik Betonprisen til centerleder Mette Glavind fra Teknologisk Institut.

Fakta om Nibsbjerg Vandcenter:
Beliggenhed: Idomvej i Holstebro
Bygherre: Vestforsyning A/S
Arkitekt: A2 Arkitekterne A/S
Rådgiver: Krüger A/S
Entreprenør: MT Højgaard A/S
Opført: 2009-2010

tøtte

Brochurer

Bureaukrater skal vurdere om virksomheder

Bureaukrater skal vurdere om virksomheder

Virksomheder, der udfører huseftersyn skal autoriseres. Det kommer til at koste cirka 25.000 kroner i etableringsomkostninger

Boligejere overlades til private søgsmål, når huseftersynsordningen ophører

Boligejere overlades til private søgsmål, når huseftersynsordningen ophører

Hvis entreprenøren er gået konkurs, kan den skadelidte rejse et direkte krav mod entreprenørens ansvarsforsikringsselskab ved domstolene

Kom med på indkapslingsjob på Harboøre Tange

Kom med på indkapslingsjob på Harboøre Tange

Arkil etablerer en 750 meter lang spunsvæg omkring den stærkt forurenede fabriksgrund på Harboøre Tange for Region Midtjylland – en teknisk krævende opgave med skærpede krav til sikkerhed, planlægning og holdbarhed

Det offentliges egne betalingsfrister er elastik i metermål

Det offentliges egne betalingsfrister er elastik i metermål

Virksomheder risikerer at skulle betale moms af udført arbejde for eksempelvis staten og kommunerne, FØR det offentlige selv har betalt deres regninger