UgensErhverv.dk

Afgørelsens time for annoncehaj

I dag falder der dom i en af de mest betydningsfulde retssager mod annoncehajer

22-03-2011

Klokken 12.15 afgør Københavns Byret, om topsælgerne i annoncehajernes firmaer kan straffes for deres handlinger. Håndværksrådet har politianmeldt to af hovedmændene og tre af deres topsælgere for bedrageri. Lykkes det at få topsælgerne dømt, bliver afgørelsen et vendepunkt i kampen mod de annoncehajer, som hver dag fupper og truer penge ud af især små og mellemstore virksomheder.

- Der er tale om grove forretningsmetoder, så der er næppe nogen tvivl om, at topsælgerne har vidst, hvad de gjorde. Hvis retten finder det bevist, vil det være et meget alvorligt slag mod annoncehajfirmaer og andre fupfirmaers mulighed for at rekruttere nye medarbejdere, siger Håndværksrådets chefjurist, Peter Andersen.

- Frikendes de fem, er der ikke tale om, at annoncehajernes metoder bliver kendt lovlige, men beviserne har så ikke været stærke nok, som det kræves i en straffesag. Og det kan ske i gamle sager – Håndværksrådet politianmeldelse er fra 2007, og det kan være svært for vidner at huske detaljer flere år efter, siger Håndværksrådets chefjurist.

”fortsætter…”


Retssagen har kørt siden maj 2010, og en række af annoncehajernes ofre har været i vidneskranken for at fortælle om deres oplevelse af de særdeles grove metoder, fupfirmaerne benytter sig af.

Håndværksrådet har siden 1990 advaret mod annoncehajer og har politianmeldt flere af hovedmændene i den retssag, som resulterede i en bedrageridom på to et halvt års fængsel til Lasse Schou. Det er også Håndværksrådet, der står bag den politianmeldelse, der ligger til grund for den nuværende retssag.

Via hjemmesiden hajnettet.dk med 150.000 besøgende og en gratis telefon-hotline, som mere en 1.000 virksomheder har benyttet sig af, har Håndværksrådet siden 2005 styret og systematiseret indsatsen imod annoncehajer i Danmark. I de seneste par år er det sket i et koordineret samarbejde mellem Forbrugerombudsmanden, Politiet, Skat, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen og Håndværksrådet.

Trods advarsler og rådgivning er fupfirmaerne svære at stoppe. Derfor er det afgørende, at ikke kun hovedmændene, men også deres topsælgere kan dømmes for bedrageri i den verserende retssag, mener Håndværksrådet.

tøtte

Brochurer

Bureaukrater skal vurdere om virksomheder

Bureaukrater skal vurdere om virksomheder

Virksomheder, der udfører huseftersyn skal autoriseres. Det kommer til at koste cirka 25.000 kroner i etableringsomkostninger

Boligejere overlades til private søgsmål, når huseftersynsordningen ophører

Boligejere overlades til private søgsmål, når huseftersynsordningen ophører

Hvis entreprenøren er gået konkurs, kan den skadelidte rejse et direkte krav mod entreprenørens ansvarsforsikringsselskab ved domstolene

Kom med på indkapslingsjob på Harboøre Tange

Kom med på indkapslingsjob på Harboøre Tange

Arkil etablerer en 750 meter lang spunsvæg omkring den stærkt forurenede fabriksgrund på Harboøre Tange for Region Midtjylland – en teknisk krævende opgave med skærpede krav til sikkerhed, planlægning og holdbarhed

Det offentliges egne betalingsfrister er elastik i metermål

Det offentliges egne betalingsfrister er elastik i metermål

Virksomheder risikerer at skulle betale moms af udført arbejde for eksempelvis staten og kommunerne, FØR det offentlige selv har betalt deres regninger