UgensErhverv.dk

Kold vinter hård ved CO2-regnskabet

Den kolde vinter var også hård for Velux Gruppens CO2-regnskab

22-03-2011

Det er ikke kun boligejere, der har været nødsaget til at skrue op for varmen i sidste års ekstremt kolde vintermåneder. Det har Velux Gruppen også, og det koster i CO2-regnskabet. Alligevel forventes målet for Velux’ klimastrategi at blive nået.

I 2010 er CO2-udledningen fra VELUX Gruppens fabrikker og salgsselskaber verden over steget til 109.700 ton, dvs. en stigning på 13 pct. forhold til 2009.

- Selvom resultatet er lidt skuffende for os, er vi fortsat fortrøstningsfulde i forhold til vores målsætning om at reducere virksomhedens CO2-udledning. Vi har besluttet en reduktion på 20 pct. i 2012 og 50 pct. t i 2020 set i forhold til basisåret 2007, siger koncerndirektør David P. Meyer.

Stigningen i CO2-udledning skyldes primært den ekstremt hårde og lange vinter, som har gjort det nødvendigt at øge energiforbruget til opvarmning – særligt i de tørrehaller, hvor træet ligger til tørre, inden det bearbejdes til vinduesrammer.

Derudover har de investeringer, der er foretaget for at nedbringe CO2-udledningen, endnu ikke nået at få fuld effekt i 2010, da implementeringen er sket henover året. Det har medført, at virksomheden kun har sparet ca. 2000 ton ud af en forventet besparelse på 7.600 ton. Den besparelse vil dog alt andet lige afspejles i næste års CO2-regnskab.

Endelig skyldes stigningen i CO2-udledning øget produktion, og da virksomhedens reduktionsinitiativer endnu ikke har haft fuld effekt, har de ikke kunne kompensere for kombinationen af stigende produktion og en hård vinter.

- Vi er meget ambitiøse med vores klimastrategi. Derfor har vi afsat 400 mio. kr. til at gennemføre markante reduktioner. Pengene bliver brugt på en vifte af forbedringer af vores fabriksanlæg, og de bliver anvendt helt efter planen, siger koncerndirektør David P. Meyer.

I 2010 investerede Velux Gruppen mere end 30 mio. kr i forbedringer af produktionen, og i 2011 er der planlagt investeringer for 36 mio. kr.

Konkret har flere fabrikker fået opgraderet spånsugningsanlæg og installeret spånfyr for at optimere udnyttelsen af træspild fra træarbejdet. Et spånfyr kan dække ca. 85 procent af fabrikkens behov for opvarmning. Dermed bliver behovet for at supplere med eksempelvis gas stærkt reduceret, hvilket har stor betydning for CO2-regnskabet.

Et nyt indsatsområde i 2011 bliver at indføre energiledelse. Energiledelse handler om viden og adfærd: Sluk maskinen, når du går til pause. Sluk lyset. Sørg for at udsugningskanalerne er rene og at aircondition anlægget kun er tændt, når det giver mening. Alene ved at indføre energiledelse forventes en CO2-besparelse på 2.500 ton.

tøtte

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Tossede barrierer for solceller fjernes

Tossede barrierer for solceller fjernes

Folketinget har vedtaget en ny lovgivning, der fjerner væsentlige forhindringer for kommuner og regioner, der vil etablere solceller på offentlige bygninger.

Lov om udenlandsk arbejdskraft med ført 3F-hånd

Lov om udenlandsk arbejdskraft med ført 3F-hånd

Folketinget vedtog fredag den overenskomstbaserede beløbsordning for udenlandsk arbejdskraft, også kaldet ”certificeringsordningen”. Krifa advarer om, at ordningen træder demokratiske rettigheder under fode

EjendomDanmark smider Peter Stenholm på porten

EjendomDanmark smider Peter Stenholm på porten

Der er brug for en profil, oplyser EjendomDanmark i en kort pressemeddelelse

Tyske elinstallationer har dobbelt beskyttelse mod stød og brand

Tyske elinstallationer har dobbelt beskyttelse mod stød og brand

I Danmark er der ingen garanti for fejlbeskyttelse, hvis en plug-in-solcelle tilsluttes direkte i en stikkontakt