UgensErhverv.dk
Trafikstøjen kan halveresSilencer støjvægge er opbygget som et modulsystem

Trafikstøjen kan halveres

To nordsjællandske erhvervsfolk bag nyt støjværns-koncept

17-03-2011

To erhvervsfolk fra Nordsjælland har etableret nyt firma, der skal producere og markedsføre et helt nyt støjværn, som kan reducere støjen fra trafik og maskiner.
Firmaet Silencer med basis i Meløse nord for Hillerød er stiftet af Niels Damgaard og Rene Bjerg Christensen.

Silencer støjvægge er opbygget som et modulsystem af galvaniserede stålkassetter med mønster præget i forsiden og indvendig fyldt med isoleringsmateriale, som kan være genbrugsmateriale. Kassetterne kan stables i de galvanisere specialstolper, og kassetterne kan leveres med et galvaniseret ”råt stållook” – som får en flot patina med årene - eller med en dekorationsfilm som bøgehæk, træhegn eller alternativt som en reklame.

- Alt er muligt med denne dekorationsfilm. Vi kan ”forklæde” støjværnet så det ligner en thuja- eller ligusterhæk, som et almindeligt træhegn eller en stenvæg. Det er endvidere muligt at beklæde de lodrette stålstolper med rigtige træpaneler for at bryde de galvaniserede flader, fortæller Niels Damgaard.

- Vi har et udvalg af forskellige færdige dekorationsfilm, men generelt vil det være op til kundens egne ideer og kreativitet. Mulighederne er legio.
Reklamer er i dag ikke tilladt på offentlige veje i Danmark, men i udlandet vil det være en mulighed, ligesom det vil være en mulighed på privat grund, f.eks. på servicestationer, hvor støjdæmpning af vaskehaller er en oplagt mulighed med vore støjvægge. Derudover vil støjdæmpning af jernbanespor og -arealer med muligheder for påsætning af reklamer på vore støjvægge være en mulighed, fortæller Niels Damgaard.

”fortsætter…”


De galvaniserede stålkassetter er overfladebehandlet med en speciel primer, som forhindrer vandaler i at ødelægge støjvæggene med graffiti, idet grafittien forhindres i at trænge ind i stålet. Man kan endvidere få støjvæggene monteret med en top-adapter for montering af vand- eller solvarme, ligesom der kan monteres strømproducerende solpaneler, som kan tilsluttes ejendommens el- og varmesystem.
- Vi føler os overbevist om, at fremtidig miljølovgivning og stigende energipriser vil øge behovet for dette miljøvenlige tilbehør, og selvfølgelig er vore produkter tilpasset disse mulige fremtidige krav, siger Niels Damgaard.

Dokumenteret effekt
Niels Damgaard har dokumentationen i orden for hvor meget trafikstøjen kan reduceres:

- Formålet med at sætte støjvægge op er at få generende trafikstøj reduceret. Vi ligger inde med lydmålinger før og efter opsætning af støjvægge der viser, at støjen kan halveres med vore Silencer-paneler, idet vi har målt støjreduktion på mellem 6 og 9,5 dB. Samtidig ”dræber” vores konstruktion støjen på en sådan måde, at vi ikke bare sender den videre til naboerne.

Vi har gjort et grundigt forarbejde, før vi lancerer vort produkt. Produktets kvalitet er i top, vor dokumentation er i orden og vi føler os overbevist om, at vi kan opbygge et marked i Danmark, så vi kan få nogle erfaringer og referencer. Nu glæder vi os bare til at komme i gang, slutter Niels Damgaard.

Niels Damgaard har tidligere beskæftiget sig med lagerindretning, men solgte sit firma til en kapitalfond for et par år siden og har nu indgået kompagniskab med Rene Bjerg Christensen, indehaver af to industrivirksomheder i Meløse nord for Hillerød. Silencer ApS får adresse i Meløse, hvorfra såvel produktion og markedsføring skal foregå.

tøtte

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Tossede barrierer for solceller fjernes

Tossede barrierer for solceller fjernes

Folketinget har vedtaget en ny lovgivning, der fjerner væsentlige forhindringer for kommuner og regioner, der vil etablere solceller på offentlige bygninger.

Lov om udenlandsk arbejdskraft med ført 3F-hånd

Lov om udenlandsk arbejdskraft med ført 3F-hånd

Folketinget vedtog fredag den overenskomstbaserede beløbsordning for udenlandsk arbejdskraft, også kaldet ”certificeringsordningen”. Krifa advarer om, at ordningen træder demokratiske rettigheder under fode

EjendomDanmark smider Peter Stenholm på porten

EjendomDanmark smider Peter Stenholm på porten

Der er brug for en profil, oplyser EjendomDanmark i en kort pressemeddelelse

Tyske elinstallationer har dobbelt beskyttelse mod stød og brand

Tyske elinstallationer har dobbelt beskyttelse mod stød og brand

I Danmark er der ingen garanti for fejlbeskyttelse, hvis en plug-in-solcelle tilsluttes direkte i en stikkontakt