UgensErhverv.dk

Gode toiletter skaber trivsel

Højboskolen i Hørning ved Silkeborg vinder Danmarks første hygiejnelegat

16-03-2011

Højboskolens har vundet Danmarks første hygiejnelegat indstiftet af Viega A/S, der producerer og markedsfører VVS-tekniske løsninger. Med legatet håber både vinder og virksomhed at skabe yderligere debat om sundhed og hygiejne på de danske folkeskoler.

Efter flere gange at have haft skolens dårlige toiletforhold på elevrådets dagsorden, glæder elever på Højboskolen sig over at have fået et spritnyt hygiejnisk toilet med den seneste teknologi. I efteråret vandt skolen nemlig et hygiejnelegat til en værdi af 50.000 kr., indstiftet af Viega A/S. Dårlige toiletforhold på mange af landets folkeskoler går nemlig ud over både elever og læreres trivsel og dermed også ud over undervisningen.

En undersøgelse foretaget af Dansk Center for Undervisningsmiljø viser eksempelvis, at tre ud af 10 elever hellere vil holde sig end at benytte skoletoiletterne. Derfor indstiftede Viega A/S i foråret Danmarks første hygiejnelegat. Og vinderen blev Højboskolen.


”fortsætter…”




Højboskolen blev udvalgt som vinder, da elevrådet på skolen argumenterede meget overbevisende for nødvendigheden af at få gjort noget ved skolens toiletforhold. Men Højboskolens sanitære udfordringer er desværre langt fra enestående. Dansk Center for Undervisningsmiljø har gennemført en analyse af problemet som viste, at halvdelen af alle elever fra 4.-10. klasse var utilfredse med toiletterne på deres respektive skoler.

- Folkeskoler over hele landet kæmper med elendige toiletforhold. Det går ud over børn og personale og dermed ud over undervisning og trivsel. Med hygiejnelegatet håber vi at skabe yderligere debat om folkeskolens sanitære forhold, forklarer Finn Bøye Nielsen, adm. direktør i Viega A/S.

På Højboskolen glæder elever og personale sig ikke overraskende over at have vundet Danmarks første hygiejnelegat til nye, hygiejniske toiletfaciliteter:

- Alt for mange af børnene går og holder sig fordi de ikke at lyst til at bruge skolens toiletfaciliteter - og elevrådet har presset på for at få gjort noget ved problemerne. Jeg syntes det var en fantastisk mulighed, da jeg blev opmærksom på legatet, forklarer lærer Marlene Rosenberg, som hjalp elevrådet med at ansøge om hygiejnelegatet i foråret 2010.

Skoleleder Lone Jørgensen fra Højboskolen håber, at det nye toilet bliver pejlemærke for skolens fremtidige arbejde med sundhed og hygiejne.

- Vores elever skal tage fælles ansvar for at holde skolens toiletter pæne og rene. Hygiejne bliver et fast tilbagevendende punkt på vores elevsamlinger og i skolebladet. Alle, der bruger skolen, skal være med til at højne vores hygiejneniveau og vi vil i højere grad inddrage hygiejne og sundhed i undervisningen, siger hun.

Højboskolens nye "intelligente" toilet er vand- og energibesparende og er installeret med berøringsfri flader. Eleverne behøver altså ikke røre ved noget, når de skyller ud, eller vasker og tørrer hænder. Viega valgte en lokal VVS-installatør til at foretage renoveringen.

Hygiejnelegatet er en del af Viegas drikkevandskoncept Hygiene+. Drikkevandskonceptet består blandt andet af et programmerbart skyllesystem, der er med til at sikre flow i de vandførende installationer. Derved nedsættes ophobning af sundhedsskadelige bakterier i rørføringen.

tøtte

Brochurer

Bureaukrater skal vurdere om virksomheder

Bureaukrater skal vurdere om virksomheder

Virksomheder, der udfører huseftersyn skal autoriseres. Det kommer til at koste cirka 25.000 kroner i etableringsomkostninger

Boligejere overlades til private søgsmål, når huseftersynsordningen ophører

Boligejere overlades til private søgsmål, når huseftersynsordningen ophører

Hvis entreprenøren er gået konkurs, kan den skadelidte rejse et direkte krav mod entreprenørens ansvarsforsikringsselskab ved domstolene

Kom med på indkapslingsjob på Harboøre Tange

Kom med på indkapslingsjob på Harboøre Tange

Arkil etablerer en 750 meter lang spunsvæg omkring den stærkt forurenede fabriksgrund på Harboøre Tange for Region Midtjylland – en teknisk krævende opgave med skærpede krav til sikkerhed, planlægning og holdbarhed

Det offentliges egne betalingsfrister er elastik i metermål

Det offentliges egne betalingsfrister er elastik i metermål

Virksomheder risikerer at skulle betale moms af udført arbejde for eksempelvis staten og kommunerne, FØR det offentlige selv har betalt deres regninger