UgensErhverv.dk
Pres på

Pres på

På to uger blev 22 kvadratiske betonelementer presset ind under Lyngbyvejen. Tunnelen sikrer, at medarbejderne hos DONG Energy kan komme sikkert fra deres biler og til deres arbejdsplads

11-03-2011

Der var pres på i mere end én forstand, da MT Højgaard i august 2010 vandt en hovedentreprise, der gik ud på at anlægge en parkeringsplads, og – via en gangtunnel - forbinde denne med DONG Energys domicil. Den helt store udfordring bestod i at få medarbejderne fra deres parkerede biler og ind på deres arbejdsplads. Lyngbyvejen skal nemlig passeres, for at det kan lade sig gøre.

Lyngbyvejen nord for København er meget trafikeret, og det ville på den baggrund skabe en del trafikkaos, hvis man var nødt til at lave selv små trafikomlægninger i anlægsperioden. Løsningen blev derfor at lave en cirka 55 meter lang gennempresset tunnel under Lyngbyvejen.

- Opgaven krævede en intern holdindsats af de helt store, da vi var pressede på tid. Vi fik hjælp fra vores projekteringsafdeling Design & Engineering til at designe elementerne og fik samtidig uvurderlig rådgivning herfra til selve tunneleringen. Herudover trak vi store veksler på snart sagt alle afdelinger. Ved fælles hjælp blev vi klar til byggestart den 20. november, fortæller projektleder, Morten Pyndt, der samtidig fremhæver det flotte arbejde, der blev leveret fra vores salgs- og tilbudsmedarbejdere, uden hvilke projektet slet ikke var havnet i MT Højgaard.

Gennempresningen
At gennempresse 22 kvadratiske betonelementer under en motorvej er naturligvis ikke noget, man bare lige gør. Det kræver, at alt er tænkt godt og grundigt igennem.

- Der skal være en knivskarp plan for hele processen. Det lyder banalt, men der er ikke tid til at tænke om, når hele maskineriet er gået i gang, forklarer Morten Pyndt.

Fortsættes ...
Inden man begynder at presse betonelementerne ind i jorden er der en del forarbejde. Der skal spunses, graves ud til en start- og modtagegrube, og så skal der produceres en pressevæg samt de kvadratiske betonelementer. I det her tilfælde var det også nødvendigt at modificere ”tunnelmaskinen” med et specialdesignet stålskjold, der kunne bruges til kvadratiske betonelementer.

Selve gennempresningen starter med, at ”tunnelmaskinen” bliver sænket ned i startgruben. Forrest på ”tunnelmaskinen” sidder en elektrisk drevet hydraulisk gravearm, der bliver betjent fra en lille styrepult i fronten af tunnelen. Der er ved hjælp af denne, at jorden bliver løsnet i takt med, at fire store donkrafte presser på bagfra.

Den løsnede jord bliver transporteret bort ved hjælp af en lille container, der bliver trukket frem og tilbage. En mobilbæltekran sørger for at hejse nye betonelementer ned i tunnelen, når det forrige er presset tilstrækkeligt langt fremad.

Gennempresningen tager sin tid. Styrende for hastigheden er faktisk, hvor hurtigt det går med at fjerne den overskydende jord.

Tæt på perfekt
Den 6. december brød ”tunnelmaskinen” igennem på den anden side af Lyngbyvejen, og afsluttede dermed gennempresningen af de 22 betonelementer.

- Fra at have befundet os i en meget presset tilstand, står vi nu en situation, hvor opgaven med at gennempresse tunnelen er forløbet ret tæt på perfekt. Hertil skal det så tilføjes, at vi har fået rigtig gode erfaringer med at gennempresse tunneler, så vi er mere end klar til at udføre lignende opgaver i fremtiden. Det er da meget godt gået, siger Morten Pyndt.

- mir

Brochurer

Bureaukrater skal vurdere om virksomheder

Bureaukrater skal vurdere om virksomheder

Virksomheder, der udfører huseftersyn skal autoriseres. Det kommer til at koste cirka 25.000 kroner i etableringsomkostninger

Boligejere overlades til private søgsmål, når huseftersynsordningen ophører

Boligejere overlades til private søgsmål, når huseftersynsordningen ophører

Hvis entreprenøren er gået konkurs, kan den skadelidte rejse et direkte krav mod entreprenørens ansvarsforsikringsselskab ved domstolene

Kom med på indkapslingsjob på Harboøre Tange

Kom med på indkapslingsjob på Harboøre Tange

Arkil etablerer en 750 meter lang spunsvæg omkring den stærkt forurenede fabriksgrund på Harboøre Tange for Region Midtjylland – en teknisk krævende opgave med skærpede krav til sikkerhed, planlægning og holdbarhed

Det offentliges egne betalingsfrister er elastik i metermål

Det offentliges egne betalingsfrister er elastik i metermål

Virksomheder risikerer at skulle betale moms af udført arbejde for eksempelvis staten og kommunerne, FØR det offentlige selv har betalt deres regninger