UgensErhverv.dk

Kabeltyve skal stoppes

Banedanmark sætter ind over for kabeltyverier

04-03-2011

Tyverier af kobberkabler langs de danske jernbaner har på kort tid nået så stort et omfang, at Banedanmark nu sætter ind på flere fronter for at dels at stoppe tyverierne og dels at gøre det uattraktivt at stjæle kablerne langs den danske jernbane.

Senest blev der stjålet kobberkabler i Sønderjylland onsdag aften. Værdien af
kablerne var for tyvene blot nogle få hundrede kroner, men for passagererne, operatørerne på strækningen og for Banedanmark betød det aflyste og forsinkede tog. Samtidig forårsagede kortslutningsstrøm som følge af tyveriet bekostelige skader på Banedanmarks fordelingsstation i Vojens.
I tæt dialog med politiet har Banedanmark derfor taget initiativer til at forøge overvågningen af de hårdest plagede områder på den elektrificerede del af jernbanenettet.

- Vi har igangsat flere tiltag med øget overvågning forskellige steder langs banen, og samtidig håber vi på borgernes hjælp. Vi kontakter nu naboerne langs strækningen, og opretter en hotline, som de kan ringe til, hvis de oplever noget mistænkeligt langs banen. Det kan eksempelvis være mænd, der går i sporet, klipper kabler over og fjerner dem i biler uden firmalogo, siger sektionschef i Banedanmark Steen P. Kristensen.

”fortsætter…”



En anden måde at bekæmpe tyverierne på er at udskifte kablerne med alternativer, der er i stand til at lede strømmen, men som ikke har en salgsværdi, der gør, at kablerne er interessante for kabeltyvene.

- Nu har kabeltyverierne nået et omfang, der gør, at vi har undersøgt mulighederne for at udskifte kobberkablerne med kabler, der ikke har nogen særlig salgsværdi og derfor er værdiløse for tyvene. Vi har blandt andet trukket på erfaringer fra udlandet og er nu tæt på at have en løsning klar, siger Steen P. Kristensen.

Flere gange i det forløbne år har tyverier af kabler haft konsekvenser for trafikken på såvel fjernbanen som S-banen, og siden sidste år har Banedanmark kunnet mærke en stigning i antallet af tyverier.

tøtte

Brochurer

Bureaukrater skal vurdere om virksomheder

Bureaukrater skal vurdere om virksomheder

Virksomheder, der udfører huseftersyn skal autoriseres. Det kommer til at koste cirka 25.000 kroner i etableringsomkostninger

Boligejere overlades til private søgsmål, når huseftersynsordningen ophører

Boligejere overlades til private søgsmål, når huseftersynsordningen ophører

Hvis entreprenøren er gået konkurs, kan den skadelidte rejse et direkte krav mod entreprenørens ansvarsforsikringsselskab ved domstolene

Kom med på indkapslingsjob på Harboøre Tange

Kom med på indkapslingsjob på Harboøre Tange

Arkil etablerer en 750 meter lang spunsvæg omkring den stærkt forurenede fabriksgrund på Harboøre Tange for Region Midtjylland – en teknisk krævende opgave med skærpede krav til sikkerhed, planlægning og holdbarhed

Det offentliges egne betalingsfrister er elastik i metermål

Det offentliges egne betalingsfrister er elastik i metermål

Virksomheder risikerer at skulle betale moms af udført arbejde for eksempelvis staten og kommunerne, FØR det offentlige selv har betalt deres regninger